Nu er det igen tid til at se tilbage og reflektere lidt over den forgangne måned. På en måde nyder jeg selv at skrive disse indlæg, da jeg ofte når en hel masse ting og gøremål i løbet af måneden, men ofte glemmer jeg mange af disse igen – indlæggene her er derfor med til at få hukommelsen på gled. Samtidig betyder det også, at jeg er nødsaget til at kigge indad og erkende flere af de ting, jeg ikke har nået eller fået gjort.
Oktober 2019 er forbi, og det er efterhånden ved at være tid til at kigge lidt på mine to kommende eksamener, der skal afleveres henholdsvis ultimo december og primo januar. Jeg har valgt at koble hovedet fra og dermed nedprioriteret mit hjemmearbejde fra universitet i oktober, da der hverken har været tid eller overskud til at bruge energi på mit studie.
Kalenderen løber dog efterhånden stærkt, så jeg er formentlig nødt til snart at komme igang.
I oktober 2019 modtog jeg en særdeles spændende mail fra Plusbog om, at jeg var blevet nomineret til Danish Book Blog Award 2019. Jeg har ikke selv gjort opmærksom på konkurrencen – på nogle af mine respektive medier, hvilket må betyde, at der er nogle læsere, som følger med på bloggen og mener, at jeg bør være nomineret til en fin pris alligevel. Det er jeg naturligvis enormt glad, stolt og beæret over.
Uanset udfaldet af konkurrencen er jeg rigtig glad for at være blandt de 16 bogbloggere, der er blevet nomineret i år. Tusind tak.
Bøger læst i oktober 2019
Månedens første anmeldelse var Tandsamleren skrevet af Lotte Petri. Bogen var tidligere udkommet som lydbog hos Mofibo, men forlaget People’sPress valgte at udgive bogen i et fysisk eksemplar, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg er som bekendt mest til trykte bøger, hvor jeg selv kan bladre. Tandsamleren er virkelig spændende, og jeg blev glædeligt overrasket.
Tilbage i sommers læste jeg De hængte hunde af Jens Henrik Jensen, da min kæreste Louise og jeg var i Canada. Jeg har først haft plads i udgivelsesplanen på bloggen her i oktober 2019, hvilket er grunden til, at den først kommer online nu. Alle de mange roser, som forfatteren har fået med på vejen, er jeg så absolut enig i. Jeg er stor fan af Jens Henrik Jensen.
Udenfor skinner solen er en ny true crime bog, hvor den tidligere retsmediciner samt bogens forfatter, Hans Petter Hougen beskriver sit liv i de mørke rum. Det er lidt svært at give en bog af denne genre en karakter i mine øjne. Det er dog en spændende læsning, hvor man får et godt billede af, hvordan arbejdet foregår.
Den bog, der kom mest bag på mig i oktober, var Den sidste enke af Karin Slaughter. Det lyder måske forkert eller mærkeligt at sige, men jeg havde faktisk ikke forventet det helt store. Jeg håbede, men jeg turde ikke regne med en god krimi. Men er du vimmer, hvor blev jeg overrasket. Der er spænding fra første kapitel. Det er en klar anbefaling herfra.
En ny svensker, der, udover at have en hovedperson, der er navnebror med Jo Nesbøs ditto, og næsten også skriver lige så godt som sidstnævnte forfatter, har groet sig fast i min bevidsthed. Martin Holmén har skrevet en serie og eks-bokseren Harry Kvist, og hans seneste udgivelse er Nede til tælling.
Præcis som Tandsamleren var H.C. Andersen morderen af Sanne og Brian Wind-Hansen også udgivet som lydbog på Mofibo. Selvsamme forlag valgte at udgive bogen på tryk. Det er første gang, jeg læser en kriminalroman, der foregår i Odense. Jeg håber inderligt, at der kommer mere af samme skuffe.
Min opfattelse af Løbende tjener, der er skrevet af Dennis Jürgensen, var lidt anderledes end de anerkendte mediers. Jeg var rigtig godt underholdt, og jeg var glad for at stifte bekendtskab med Roland Triel. Det er en god, solid krimi.
Nu kommer turen til den største skuffelse i oktober 2019. Røgslør af Jørn Lier Horst og Thomas Enger tager fat, hvor den forrige bog i serien, Nulpunkt, slutter. Desværre var denne ikke bedre end sin forgænger, og det trækker ned i min bog. Jeg manglede spænding.
Anders Roslund har med sin seneste bog, Hun skal leve, taget mig med bukserne nede. Hold nu fast en spændende kriminalroman. Jeg kan ikke andet end at kvittere med fem skarpe stjerner til svenskeren.
Inden vi om ganske kort tid får lov til at læse Michael Katz Krefelds Skytsengel, ville jeg dele min anmeldelse af forfatterens 5. bog, Pagten. Serien er for mig at se blevet bedre og bedre i takt med forfatterens erfaring og kendskab til hovedpersonerne.
Min far har også, her på falderebet, bidraget med en anmeldelse af Den anden dødssynd skrevet af Jan Guillou. Det er 9. og næstsidste bind i den stort anlagte krønike om en spændende families udvikling op igennem 1900-tallet. Du kan læse hans anmeldelse her, men desværre er vi ikke helt oppe og ringe, når det kommer til antallet af stjerner.
Sidst men ikke mindst har jeg også anmeldt en ny tv serie, der kører på Kanal 5 og dplay. Serien hedder ‘Mord i familien’, hvor forfatter Julie Hastrup skriver offerets historie og dermed giver den dræbte det sidste ord.
Tak
Jeg vil bare slutte indlægget med at sige tusind tak. Tak fordi I læser med på min blog – det betyder meget mere, end I tror.
Ingen kommentarer