Natrium Chlorid – eller bare et mindre fornemt ord, salt. 9. og næstsidste bog om Afdeling Q og de gæve gutter (og gutinder). Og lad mig tale for os alle sammen. Vi har ventet længe, ikke sandt?
Først vil jeg lige sige et par ting lynhurtigt, inden anmeldelsen egentlig går i gang. Jussi er i den lukrative situation, hvor han ikke er afhængig af at kunne/skulle producere en bog om året for at kunne betale huslejen. Vi venter alle spændt på, hvad han mon finder på i “den næste” Afdeling Q roman, og vi drøner ned i den lokale bogpusher for at få forventningens glæder forløst.
For hold nu fast, hvor er det godt. Jamen vi behøver i virkeligheden ikke at sætte flere superlativer på Natrium Chlorids faders kvaliteter – og skriveevner. Levende, let, underholdende og ikke mindst, måske endda vigtigst af alt, spændende.
Før har jeg været lidt hård ved førnævnte Afdeling Qs fader (senest Offer 2117), men jeg kan ikke klandre ham for noget denne gang. Jeg åd hver en side råt. Og skulle man klandre Jussi for en enkelt ting, så er det vel egentlig, at han efterlader os med en fuldstændig vanvittig cliffhanger – og helt alvorligt. Lad være med at læse sidste side, før du er kommet dertil i historien. Jeg tænker, du vil fortryde det noget så voldsomt.
Hvordan håndterer man medmennesker, der udviser dårlig etik og moral? Hvordan formår man at omgås denne type personer – og behøver man i det hele taget det? Eller er det hele i virkeligheden ved at være lidt for meget af det gode? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren forsøger at finde svaret på i romanen – eller han lader karaktererne klare det hårde arbejde gennem hans forfatterpen.
Gordon kommer på banen. Og tak for det. En person som vi tidligere kun har fået gengivet gennem andres øjne er pludselig i centrum i store dele af bogen. Det kan Natrium Chlorid sagtens bære, og serien har i virkeligheden kunnet det længe. Men hvis man skal beskrive ham kort, så lader han til at være en perfektionistisk karakter, der holder sig i det skjulte, men i særdeleshed ønsker at imponere og levere det bedste resultat. Modsat har vi Carl, der på ingen måde bemærker denne ungersvends dådyrøjne, der higer efter idolets bekræftelse. En undervurderet efterforsker, der medvirker til teamets store succeser.
Selvom jeg skrev, at Jussi ikke behøver udgive bøger år efter år, så håber jeg virkelig, at han gør sig hurtigt færdig med 10eren. Sikke en cliffhanger. Jo før des bedre.
Hvad er det, bøger kan? De kan få læsere til at forsvinde ind i et andet univers, end det vi selv befinder os i. Hvordan synes jeg så, det opleves, når de to elementer til dels smeltes sammen, og Covid19 med dertilhørende corona restriktioner følger trop. Godt gættet. Ikke godt.
Jeg synes, det er synd, vi her har at gøre med mundbind og andre trælse elementer, som vi i halvandet år snart har forsøgt at fortrænge.
Det var lidt en ommer i min bog – måske et plus i din. Hvem ved?
Alt i alt en fantastisk kriminalroman, hvor vi ser Jussi Adler-Olsens helt fantastiske fantasi udfolde sig på den store scene. Tak for læseoplevelsen.
Bogen var venligst tilsendt af forlaget Politikens Forlag.
KARAKTER
Ingen kommentarer