Anmeldelse af Imperiet – Michael Katz Krefeld

Anmeldelse af Imperiet - Michael Katz Krefeld

Imperiet er syvende bog om Ravn. Eller var det ottende eller niende? Jeg begynder snart at miste overblikket, fordi vi har efterhånden fået en hel del fortællinger fra Christianshavn om Ravn-Ridderne om det runde bord.

Gode gamle Thomas Ravnsholdt lever, som vi kender ham på Havodderen. Nej, det er der, han arbejder. Han bor på Bianca side om side med naboerne Eduardo og Belinda – og deres lille ny. Hurtigt bliver han kontaktet af Miriam, som ønsker at inddrage ham i en helt speciel sag – en rigmandsdatter er blevet kidnappet.
Et finansimperium (førnævnte datters familie) synes at stå til kollaps, hvis ikke tingene flasker sig. Og nu er det op til Ravn og Miriam at få styr på sagerne.
Vi er efterhånden begyndt at kende beboerne på Christianshavn så godt, at de skisme snart kommer til at blive “Huset på Christianshavn” for mig. Det er naturligvis sagt med et glimt i øjet. 

Overklassen står igen for skud – sådan helt generelt. Og temaet lidt råt fortalt er vel, at penge ikke altid er lig med lykke. Og apropos lig. Imperiet beretter om en familien Saxenholm, som om nogen har mange lig i kisten – eller lasten. En ting, som godt kan undre mig, er, at vi ikke hører specielt meget om Eva. Det kommer nok i en af de næste udgivelser i rækken.
Lad os slå fast; at læse Imperiet er som at komme hjem.

En ting jeg lige skal have ud med det samme.. Har jeg svært ved at abstrahere fra, at Michael Katz Krefeld er deltager ved årets Vild Med Dans. Muligvis. Har det en indvirkning på min bedømmelse af hans skrivefærdigheder. På ingen måde. Hvorom alting er, når nu jeg selv placerer røven i klaskehøjde, vil jeg gerne lige nå at få en enkelt ting mere med. Jeg ser stor værdi, eller fidus om man vil, i at deltage ved et sådant arrangement med mine marketing-briller, men som privat læser, kan jeg slet ikke forstå, at den gode MKK går ned på det niveau – du er bedre end det, Michael! Nu er det ude. Finito.

Desværre kan jeg ikke blive ved med at rose forfatterens fortræffelige fantasi og fortæller- egenskaber, som jeg ellers har fået for vane i stort set samtlige anmeldelser af Michael Katz Krefelds krimier. Senest Nattens udyr og Skytsengel.
Vi er længe om at komme til kernen af det hele i Imperiet, og for nogle læsere vil afslutningen være intens, dramatisk og helt twisted. Ikke for mig desværre. Jeg var nok blevet for vant med Cecilie Mars-universet og havde lidt lagt i bagagerummet, hvordan den lidt mere henslæbte privatfidus’ facon kom til udtryk i Ravn-serien. Mere action næste gang, tak.

Og så lige en sidste ting. Det skulle sgu ikke undre mig, hvis der kommer en Møffe-spinoff.. Karakteren der er elsket af alle. Hvor længe kan han have igen? Det begynder denondelynemig at minde om Scabbers. Jep, her kom lige en Harry Potter reference til de hurtige. 

Når alt kommer til alt, er Imperiet en rigtig fin kriminalroman. Nu har jeg kaldt indholdet for “Huset på Christianshavn” og “Ravn-ridderne om det runde bord”, men forfatteren leverer kvalitet. Denne roman er bare ikke lige min kop te 100% ad vejen. Det bliver for meget en søndagshyggekrimi.

Jeg har fået tilsendt romanen af Lindhardt & Ringhof som et anmeldereksemplar – tusind tak for bogen.


KARAKTER

Det begynder at gå lidt i tomgang Imperiet af Michael Katz Krefeld
3 / 5
Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar