Nede til tælling er anden bog i serien om Harry ‘Kvisten’ Kvist. Serien er skrevet af den svenske forfatter Martin Holmén, og en anmeldelse af første bog – Clinch – kan også læses på bloggen.
Den gode Harry Kvist er netop kommet ud af fængslet, og det varer ikke længe, før han endnu engang bliver suget ind i den dystre underverdens stærke favntag. I første bog var det Kvisten selv, der var anklaget for mord. Denne gang er hans gamle veninde Beda blevet myrdet, og politiet anslår, at det er Bedas retarderede søn, der står bag. Men den gode Harry vælger at igangsætte sin personlige efterforskning i samarbejde med Bedas datter, da politiets mistænkte virker som det lidt for oplagte og åbenlyse valg.
Det er ikke for sjov, at jeg nævner, at Kvisten på ny bliver lurvet ind i en kriminel underverden. I hans og datterens søgen efter sandheden bliver bogens vigtigste karakterer hvirvlet ind i en storm af svenske gangsterbosser, hårdkogte forbrydere og byens fornemste spidser.
Harry Kvist er, præcis som i den foregående bog i serien, en hård nyser. Han er en tidligere bokser af højeste kaliber og har efter eget udsagn aldrig selv været “nede til tælling”. I boksesprog betyder det, at man som bokser har været i gulvet, hvor dommeren begynder at tælle fra et til ti. Ender dommeren med tallet ti i sin tælling, så har den slagne bokser tabt ved en knockout, da reglerne er således, at bokseren hverken kan eller må fortsætte, hvis dommeren når ti.
Man behøver som sådan ikke læse Clinch, før man giver sig i kast med efterfølgeren. Første bind er mest af alt en introduktion til vores karakteristiske hovedperson og Sveriges hårde gademiljø i 1930’erne. Kvisten går præcis som tidligere sine egne veje og giver ikke meget for politiets arbejde. Han ser hellere, at gaden taler sit eget klare sprog, end at bureaukratiet skal gøre tingene på sin langsommelige facon.
Martin Holmén skriver helt fantastisk. Man kan ikke tage fra manden, at hans beskrivelser og måde at få læseren til at føle sig som en del af bogens univers er helt sublim. I min optik er spændingen dog ikke på det højeste niveau, men måske er det heller ikke meningen – eller måske er det faktisk bare det, som denne type bog skal indeholde. En langsom og rolig efterforskning, der byder på en masse stridigheder og barrierer, hvor kabalen til sidst ender med at gå op alligevel.
Det er relativt kort tid siden, at jeg læste seriens første bog. Nu bliver det egentlig meget fint med en lille pause fra 30’ernes Sverige og eks-bokseren Harry Kvist. Med det sagt betyder det ikke, at bøgerne er dårlige eller lignende. Jeg trænger bare til noget mere nymodens krimi, hvor fokus er mere på mord efter mord.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.
KARAKTER
Ingen kommentarer