April 2020 har har sgu været en mærkelig måned for at sige det mildt. Jeg ved, jeg ikke er alene, når jeg siger, at det både har været mærkeligt og virkelig op ad bakke at skulle arbejde hjemme hele måneden, ikke have mulighed for at komme til påskefrokoster og ikke have mulighed for at kramme sine venner og sin familie. Men det er desværre den virkelighed, vi fortsat lever i – forhåbentlig ikke så længe endnu, men man kunne godt frygte, det fortsætter nogle uger endnu.
April var samtidig måneden, hvor jeg fik beskeden om, at mit specialeforsvar med al sandsynlighed skal afholdes til sommer via en digital platform hjemmefra. Det er naturligvis intet til sammenligning med alt andet, der foregår i vores samfund i disse tider, men det bliver da en spændende oplevelse, som bliver en kende besynderlig, når der hverken kan stå familie eller venner uden for døren til undervisningslokalet, når jeg er færdig og har modtaget min karakter.
Og nåh ja, så var der også historien om både Arnolds Buscks konkurs og Yahya Hassans død. På ingen måde sammenlignelige, men begge ganske forfærdelige for litteraturens verden.
Boganmeldelser i april 2020
Månedens første anmeldelse var af ‘Det syvende mord’, som jeg egentlig kun læste for at være i stand til at læse ‘Offer’, som begge er skrevet af Paul Cleave. Jeg fik fortalt af andre bogbloggere, at det ville give bedst mening, hvis man havde læst forhistorien til ‘Offer’, inden man begyndte sin læsning, da der ellers ville være mange elementer og mønstre, som ville være svære at fange uden forhånd indsigt.
Derudover har jeg anmeldt ‘Drengen der forsvandt’ af Eva Maria Fredensborg – det er anden bog i serien om Akademiet. Personligt synes jeg, hun giver et frisk pust til den til tider lidt trivielle krimiverden, og med hendes vinkel på efterforskningsarbejdet får vi dybere indsigt i politiets muligheder ved en efterforskning.
Oles bidrag til bloggen
Min far læste og anmeldte ‘Efterårssorg’ af Anders de la Motte, ligesom han tidligere anmeldte første bind i serien. Han roste mere eller mindre den svenske krimiforfatter til skyerne i sin seneste anmeldelse, hvilket han ikke er alene om. Svenskeren har fået mange flotte ord med på vejen af anmeldere, og mon vi kan forvente mere storslåethed fra hans hånd fremover.
Tilbage til Mathias’ anmeldelser
‘Skyggejægeren’ var en lidt for stor mundfuld til min smag. I min optik var det mere eller mindre et manifest, og jeg synes, at bagsideteksten solgte bogen på falske præmisser. Camilla Grebe har fået mange roser, men desværre var jeg ikke en af dem, der kunne bidrage med yderligere flotte ord.
Jeg læste endnu en svenskers værk i april 2020. Denne gang var det ‘Slugger’, som er skrevet af Martin Holmén. Det er sidste bind i forfatterens trilogi, og jeg synes, at han slipper rigtig godt fra det. Hr. Holmén er uden tvivl en forfatter, der fortjener mere opmærksomhed herhjemme, da hans take på genren er ganske glimrende.
Hvem kan ikke lide Jens Henrik Jensen. Jeg må jo bare blankt erkende, at jeg også er en af de “slaver”, som er vilde med hans serie om Niels Oxen. Jeg har i april anmeldt ‘De mørke mænd’, som er anden bog i serien. Meget underholdende.
‘Ond vilje’ giver læseren præcis det, man forventer. En god og gedigen kriminalroman, som er underholdende fra start til slut. Men desværre bliver jeg aldrig overrasket, når jeg læser Jørn Lier Horst. Det skete heller ikke denne gang, men jeg håber fortsat på, at forfatteren en dag vil komme med noget uventet.
Som trofaste læsere ved, er jeg glad for at læse forfattere, man ikke altid finder på første hylde i den lokale boghandel. Derfor var jeg også glad, da Palle Schmidt skrev til mig og spurgte, om jeg ville læse ‘Ulv blandt ulve’, ligesom jeg tidligere havde læst ‘De efterladte’. Toeren var måske endnu bedre end den første.
‘Kongetro’ er skrevet af en ny spændingsforfatter på den danske scene. Tobias Bukkehave overraskede mig i den grad med sin nye roman, og jeg vil sige, at han nærmer sig allerede nu toppen af dansk spændings-elite. Meget imponerende debut må jeg sige.
Sidste anmeldelse på bloggen er af ‘Se den anden vej’, som er skrevet af nordmanden Torkil Damhaug. Desværre var det en bog, som var en kende for træg til min smag, og jeg følte derfor aldrig rigtig helt, at den fangede min interesse. Dermed ikke sagt at den ikke er spændende hos andre, for det vil jeg tro, den er. Det var bare ikke min kop te.
Serieanmeldelse i april 2020
Slutteligt har jeg anmeldt en ny serie her på bloggen. Denne gang er det en serieanmeldelse af ‘Wisting’, som er baseret på bøgerne om William Wisting af Jørn Lier Horst. Denne kan i øvrigt streames på Viaplay.
Der er meget mere at berette om i denne omgang. Jeg er glad for, I har læst med og fortsat læser med på mine mange anmeldelser. Jeg laver snart (forhåbentlig) en anmeldelse af min Reader, som er sponsoreret af Mofibo. Tak til alle forlag, som ufortrødent sender mig bøger til anmeldelser.
Ingen kommentarer