‘Skyggejægeren’ er en kriminalroman skrevet af den svenske forfatter Camilla Grebe. Bogen er en selvstændig fortsættelse til hendes tidligere krimier ‘Når isen brister’, ‘Husdyret’ og ‘Dvale’.
En kvinde bliver fundet dræbt med hænderne naglet til sin lejligheds gulv tilbage i 1944. En forbrydelse der aldrig fandt sin afslutning, da morderen ikke blev fundet. Kvinden datter begynder sin karriere i politiet, og 30 år efter bliver hun en del af en efterforskning, der får hendes alarmklokker til at ringe. Flere kvinder bliver fundet myrdet på præcis samme måde, som Britt-Maries mor blev det.
Fortællingen om de forskellige kvinder i diverse historier indeholder en pokkers masse kvindehad og kvindeundertrykkelse i det svenske politi – som realiteterne ganske givet var i sin tid. Jeg kender af gode grunde intet til 70’erne og 80’erne og mændenes ‘regime’ i denne tid.
En sætning, jeg bed mærke i under min læsning, var, at “mænd er ligesom hunde, de har brug for, at der er brug for dem” – det er der nok en eller anden sandhed i. Det er nogle gange rart at kunne få lov til at hænge en hylde op eller åbne et genstridigt låg på marmeladekrukken.
Men, men men. Til min smag er der lidt for meget roman over ‘Skyggejægeren’ og lidt for lidt råt krimistof.
Jeg hverken ved eller bekymrer mig specielt meget om det kvindehad, der har eksisteret gennem tiderne, da jeg af gode grunde aldrig selv har oplevet det. Jeg kan derfor ikke for alvor snakke med om emnet, andet end jeg kan give mine holdninger til kende, og de er egentlig ganske klare. Jeg synes alle kvinder skal have præcis samme rettigheder som mænd, men jeg har ikke lyst til at læse en 400 siders roman om emnet pakket ind i en kriminalroman. Igen. Og lad mig bare slå fast med det samme, at det ikke er fordi, jeg bliver udfordret som mand – det har jeg det helt fint med, og det er kun sundt. Jeg synes blot, at man skal kalde en spade for en spade, når man sælger bogen på dens bagside.
Camilla Grebe siger selv, at ‘Skyggejægeren’ i lige så høj grad handler om, hvor svært det var at være ansat ved politiet som kvinde gennem tiderne, som den handler om kriminalstof.
Jeg ved, at jeg potentielt lægger mig ud med rigtig mange – både læsere og kritikere – og jeg sikkert bliver yderst upopulær med disse “udtalelser”, men jeg er jo også bare en blåøjet knægt, som lever i et land, hvor man som mand aldrig oplever disse forskelle, hvis man vælger at vende den anden kind til..
Jeg synes, det er dejligt, at bogen puster lidt til ilden, og jeg synes, det er dejligt, at jeg bliver revet op af stolen efter at have vendt de sidste sider. I min optik skulle man blot have solgt bogen på det, den er i stedet for at forsøge og putte lidt bemærkninger ind her og der. Men igen, så ville jeg formentlig aldrig have overvejet at læse den.
Så godt PR arbejde, og Camilla Grebes formåen kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Derfor de tre stjerner.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
KARAKTER
Ingen kommentarer