Boganmeldelse – Satans sommer af Kim Faber og Janni Pedersen

Satans sommer er en ny dansk kriminalroman af forfatterparret Kim Faber og Janni Pedersen. De udgav sidste år deres debutroman ‘Vinterland’ med Martin Juncker og Signe Kristiansen i hovedrollerne, som jeg kvitterede med topkarakteren fem stjerner.

Junkers kone arbejder som journalist, og en dag modtager hun et anonymt tip om, at det terrorangreb i København, der dræbte 19 mennesker for et halvt års tid siden, kunne være blevet forhindret. Juncker selv ønsker ikke at involvere sig i sagen, da han har nok at gøre i Sandsted, hvor han forsøger at lægge fortiden bag sig, så det er i stedet hans tidligere kollega, der dykker ned i sagen.

Det lader til ud fra bagsidetekstens beskrivelse, at forfatterne har taget sig den frihed at skrue lidt mere op for relationerne i deres toer i stedet for krimi- og spændingssekvenserne – det var om ikke andet sådan, jeg gik til bogen.

Nu sidder jeg her. Efter at have vendt sidste side i ‘Satans sommer’. Jeg har faktisk lidt svært ved at sætte ord på, hvad jeg føler. På den ene side er det en roman, der taler til mig på en sådan måde, jeg bare næsten ikke kan slippe den igen. På den anden side er det en roman, der er let at lægge fra sig, men som tilgiver læseren prompte, når den samles op på ny og hurtigt fortæller om alle de gode elementer, man kan finde i romanen. Den er som en ven, man ikke har set længe, men som er præcis, som man husker på trods af distancen. Jeg ved ikke, om det giver mening for nogen, men ja. Det er nok lidt sådan, jeg har det med ‘Satans sommer’ lige nu.

Jeg talte flere gange med min kæreste om bogen i løbet af de ganske få dage, jeg læste den. Hun spurgte ind til, hvorvidt den levede op til mine tårnhøje forventninger fra ‘Vinterland‘, men jeg havde faktisk rigtig svært ved at give hende et entydigt svar. I bund og grund ser jeg romanen som to omgrænsende arenaer. Den ene består af relationer og de regler, der gør sig gældende her. Og det i denne, vi lærer Charlotte, Signe, Juncker og Karoline meget bedre at kende i privat regi. Denne arena bliver da brudt af en tilsvarende arena, som modsat består af kriminalstof, men uden alt det voldsomme og bestialske, som heller ikke var en del af ‘Vinterland’. I arena nummer to får vi så lov til at læse om alt det spændende politi- og journalistarbejde, der virkelig skal være velfunderet i en god krimi. 
Begge arenaer fungerer rigtig fint hver for sig, og flere læsere er ganske givet mere til den ene arena end til den anden. Men det er i kombinationen og samspillet, at de to virkelig rammer plet. Og det gør Kim Faber og Janni Pedersen endnu engang til UG. 

“måske en moderne udgave af femi-krimien”

‘Satans sommer’ er jo nok en moderne udgave af fy-ordet “femikrimi”, hvor man har taget det bedste fra begge verdener, så bøgerne også kan begå sig hos de mandlige læsere, der ellers ikke gider at åbne en roman blot på grund af forfatterens navn.

De to forfattere skriver både melankolsk og humoristisk på samme tid. Første bog i serien var trist, men det skal jeg love for, at deres toer også er. Men samtidig har den også sine gode og glade sider, hvor man får en tro på fremtiden. 
Men de to, altså Kim og Janni skriver jo egentlig bare pisse godt. Det kan jeg godt sige, selvom det for mit vedkommende ikke er verdens mest spændende roman, så er den bare hammergod.

Selvom de to sager, man følger i ‘Satans sommer’ ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, så har de det alligevel. Juncker forsøger at opklare et mord i lille Sandsted, alt imens Signe og Charlotte dykker ned i, hvad der i virkeligheden skete med det terrorangreb i København i december året før. Samtidig forsøger Juncker at komme sig igen i sin afdøde fars hus, hvor der er kortere til et glas rødvin mere end en snak med enten sin familie, kollegaer eller en professionel. Og det er netop her noget af det sørgmodige presser sig på. 

Det her er en af de bøger, som man kan gå rundt og tænke over et par dage, når man har vendt sidste side.

Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Politikens Forlag.