Imperiet er syvende bog om Ravn. Eller var det ottende eller niende? Jeg begynder snart at miste overblikket, fordi vi har efterhånden fået en hel del fortællinger fra Christianshavn om Ravn-Ridderne om det runde bord.
Læs videreMichael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld er en dansk mandlig forfatter, som har bidraget med adskillige kriminalromaner til den danske krimiscene.
Han debuterede i 2007 med sin kriminalroman Før stormen, der relativt hurtigt blev fulgt op med hans anden krimi Pans hemmelighed. Disse har begge lægen Maja Holm i hovedrollen, hvor den kvindelig vicekommissær Katrine Bergman bliver introduceret i sidstnævnte udgivelse.
Netop Katrine Bergman er en tilbagevendende figur i hans senere bøger Protokollen og Sort sne falder. Med sidstnævnte vandt han Harald Mogensen Prisen i 2012, som gives for årets bedste krimiroman.
Michael Katz Krefeld har opnået stor succes med hans krimiserie om Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn. Ravn-serien bliver fortsat solgt i stor stil og sikrede forfatteren Martha-prisen i 2016 – en bogpris der er læsernes egen.
Det er en serie, om en tidligere dansk efterforsker, som arbejder med henlagte sager.
Første bog i serien hedder “Afsporet”, hvor Ravn hjælper en bekendts rengøringskone med at finde hendes datter.
Serien med den alkoholiserede tidligere efterforsker er sat til at skulle rumme hele ti udgivelser, som vi er mange, der venter spændte på. Der er i skrivende stund 5 bøger i serien.
Når dette indlæg bliver skrevet, har han i alt udgivet 9 bøger, der alle har haft stor succes – både i ind- og udland. Michael Katz Krefeld er en af mine absolutte favoritter inden for den danske krimiscene, og jeg er af den overbevisning, at han aldrig skuffer sine mange fans med hans bøger.
Han udkom med en ny selvstændig kriminalroman i slutningen af november 2018, som hedder Mørket Kalder.
Her følger vi en ny politikommissær ved navn Cecilie Mars, som ikke har nogen tilknytning til nogle af de tidligere bøger fra Michael Katz Krefelds hånd.
Netop det element, at Michael Katz Krefeld vælger at pensionere hans succesfulde karakter Ravn for en stund, viser, at han har selvindsigt og forståelse for, at han ikke blot skal udgive for at udgive. Så er det bedre at træde et skridt tilbage, som han har gjort i en periode for så senere at komme tilbage og levere en ny bog i Ravn-serien.
Michael Katz Krefelds bøger i rækkefølge
Rækkefølge på Ravn-serien
Rækkefølge på Cecilie Mars-serien:
Andre bøger af Michael Katz Krefeld
- Før stormen
- Pans hemmelighed
- Protokollen
- Sort sne falder
Anmeldelse af Nattens udyr – Michael Katz Krefeld
Nattens udyr er en ny barsk kriminalroman om Cecilie Mars af den danske forfatter Michael Katz Krefeld. Han havde ellers proklameret, at første bind i det, man nu kan kalde for en serie, skulle være en stand alone. Men Mørket Kalder, som den hedder, kunne bare ikke stå alene.
Læs videreBoganmeldelse – Skytsengel af Michael Katz Krefeld
Skytsengel er en ny kriminalroman og dermed den 6. i rækken i Michael Katz Krefelds serie om privatdetektiven Thomas Ravnsholdt. Hovedpersonen har tidligere ageret som politimand, men har nu valgt at slå sig ned på sin husbåd på Christianshavn.
Læs videreBoganmeldelse – Pagten af Michael Katz Krefeld
Pagten er 5. bog i serien om Thomas Ravnsholdt skrevet af den danske krimiforfatter, Michael Katz Krefeld. Efter min mening er det seriens hidtil bedste bog, og det giver mig kun endnu mere lyst til at følge med i alt, der kommer fra forfatterens hånd i fremtiden.
Læs videreBoganmeldelse – Dybet af Michael Katz Krefeld
Dybet er 4. bind i serien om vores efterhånden gode ven, Thomas Ravnsholt. Bøgerne er skrevet af den folkekære krimiforfatter Michael Katz Krefeld og har alle omdrejningspunkt i og omkring Christianshavn.
Boganmeldelse – Sekten af Michael Katz Krefeld
Sekten er 3. bog i serien med den efterhånden landskendte og folkekære Thomas Ravnsholt i hovedrollen skrevet af forfatteren Michael Katz Krefeld. Bogen fortsætter i samme spor som den foregående bog i serien, Savnet.