September 2018 har været en måned med fuld fart på for mit vedkommende. Først og fremmest er jeg startet på min kandidatuddannelse på SDU, hvor jeg læser International virksomhedskommunikation. Det viste sig hurtigt, at jeg fik markant mere travlt, end jeg først havde forventet. Der er angivet meget læsestof, som skal være gennemlæst inden næste undervisning – hver gang. Det betyder, at jeg har langt mindre tid til at læse de bøger, jeg selv vælger og finder interessante. Det er jeg faktisk lidt ærgerlig over, da jeg jo egentlig helst så, at jeg kunne læse al den skønlitteratur, jeg har lyst til.
Inden jeg begyndte at blogge omkring mine bøger, havde jeg sat mig et mål der hed, at jeg gerne ville modtage et anmeldereksemplar inden for et år. Det anså jeg som en realistisk målsætning, som formodentlig godt kunne indfries.
Det skete allerede efter en måned, og det er jeg både stolt og beæret over. Så mange tak til de forlag, der har valgt at vise mig den tillid.
September 2018 var også måneden, hvor jeg fik indfriet min målsætning om læste bøger i året. Jeg havde i starten af 2018 sat mig et mål om at læse 20 bøger i løbet af året. Dette mål nåede jeg i september – jeg har egentlig ikke sat mig et nyt mål, men vil blot vente og se, hvor mange bøger, jeg når i år.
Boganmeldelser i september 2018
Jeg fik i samarbejde med min far læst og anmeldt 5 bøger her på bloggen, hvor han igen bød ind med en enkelt boganmeldelse. Bøgerne jeg fik anmeldt er Blod på sneen, Mord for øje, Kastanjemanden og Under overfladen. Min far anmeldte Macbeth. To af de 5 nævnte bøger er anmeldereksemplarer sendt af Politikens Forlag og Claus Lohman – forfatteren bag Under overfladen. Jeg er super glad for at have modtaget bøgerne, og jeg håber, at anmeldereksemplarer kan blive en konstant bestanddel af mine læsninger fremover.
De andre bøger, er nogle, som jeg selv og min far har købt.
Blod på sneen var for mig ikke en speciel litterær oplevelse, men bogen er skrevet af Jo Nesbø, så jeg havde stadig en forventning om, at den kunne et eller andet. Det var på ingen måde en bog, der virker ophidsende, men det er et must for enhver Nesbø fan.
Så har jeg for første gang kastet mig over en bog af den amerikanske forfatter, Karin Slaughter. Heller ikke dette møde var specielt succesfuldt, desværre. Jeg var ikke specielt begejstret for Mord for øje, som mange af mine andre bloggerkollegaer ellers tidligere har været.
Til Karin Slaughter står Søren Sveistrups Kastanjemanden i stærk kontrast. Denne debutroman er min absolutte favorit i 2018. Jeg glæder mig enormt til, at der kommer mere fra Søren Sveistrups hånd i fremtiden.
Under overfladen er den første bog, jeg har læst af Claus Lohman – en fellow odenseaner. Det var et førstehåndsindtryk, og jeg glæder mig til at følge med i de kommende bøger og de medvirkendes udvikling.
Jeg forsøger stadig at uploade et konstant antal af anmeldelser fremover, men det kan godt svinge lidt, da jeg har eksamener og meget faglitteratur i forbindelse med mit studie, der også kræver fokus.
Tak fordi du læste med.
Ingen kommentarer