Boganmeldelse – Kastanjemanden af Søren Sveistrup

Boganmeldelse - Kastanjemanden af Søren Sveistrup

Kastanjemanden er Søren Sveistrups debutroman. Han har tidligere har holdt sig til TV-genren, men har heldigvis for alle os læsere kastet sig over bogudgivelser. Denne kriminalroman, som stort set efterlader hvert eneste kapitel med en cliffhanger, er han så absolut sluppet rigtig godt fra.

Bogen starter med at beskrive et bestialsk massemord på en dansk familie for flere år tilbage. Moren er blevet parteret med en økse på badeværelset, og en pige bliver fundet skrækslagen i husets kælder. Morderen er ingen steder at finde.
Denne fortælling skal vise sig at blive ret så interessant for resten af bogens udformning.

Fokus skifter herefter til nutiden, hvor en dansk kvinde bliver fundet dræbt på en legeplads. Det mærkværdige ved denne kvinde er, at hun har mistet den ene hånd. Den er ikke til at finde på gerningsstedet og retsmedicinerne fastslår af afkapningen er sket, mens kvinden stadig var i live.
Det der i virkeligheden fanger politiets opmærksomhed er en kastanjemand, der er placeret ved gerningsstedet. Denne kastanjemand er i første omgang ikke specielt interessant, men på denne barnlige figur findes et fingeraftryk af en forsvunden og formodet dræbt pige – datteren af den danske socialminister, Rosa Hartung.

I kølvandet på det første mord dukker flere dræbte kvinder op, som ligeledes mangler afskårne kropsdele, og som ligeledes har kastanjemænd med pigens fingeraftryk i nærheden af gerningsstedet. Politiet forsøger at finde oplagte ligheder hos disse kvinder, men sammenhængen er ikke lige spotte ved første øjekast – andet end kønnet.

Bogen følger, som så mange andre bøger i samme genre, flere hovedpersoners historier, som langsomt bliver fortalt og uddybet, jo længere vi kommer frem i fortællingen.
Vi følger blandt andet efterforskeren Mark Hess, som har været ansat hos Europol i Haag. Han fik dog sparket og blev sendt hjem til Danmark på en såkaldt “tænkepause” og blev gjort ufrivillig partner med bogens anden hovedperson, Naia Thulin.
Hess er i virkeligheden den helt klassiske lidt mystiske mandlige hovedrolle, som man ikke altid ved, hvor man har.

Bogens kvindelige hovedrolle og efterforsker Naia Thulin drømmer i virkeligheden om at få sat skub i sin karriere i form af et skifte til en anden afdeling inden for det københavnske politi.
Alenemoren lever med hendes datter Le, som end ikke på dette stadie af Thulins arbejdsliv får den opmærksomhed, som datteren i virkeligheden behøver og fortjener. Naias dårlige samvittighed og medvirken i et skolearrangement får dog en afgørende indflydelse på opklaringen af, hvem gerningsmanden er sent i bogens handling.

Jeg har med vilje ikke læst specielt mange anmeldelser af bogen – hverken inden jeg startede med at læse bogen eller nu, hvor jeg sidder og skriver denne anmeldelse.
Kastanjemanden er uden tvivl den bedste krimi, jeg har læst indtil nu i 2018, og derfor har Søren Sveistrup også fået min stemme til Martha Prisen i år.
Hans skriveri er fantastisk interessant, og jeg håber inderligt, at der kommer mere fra hans hånd i fremtiden. Her tror jeg, at jeg taler for mange.

Han formår at holde et solidt tempo hele vejen igennem og hver eneste gang, at handlingen er ved at gå en smule i stå, så opstår et nyt dilemma, eller et nyt offer dukker frem. Som læser gætter man kontinuerligt med på, hvem den mystiske og kyniske morder mon kan være. Det er en af de elementer, som jeg selv er svært glad for.
Bogen er nem at læse og man bliver helt automatisk suget ned i Kastanjemandens uhyggelige univers.

For at det hele ikke udelukkende skal være en dans på røde roser, så kommer her et par kritikpunkter.
Kapitlerne er meget korte, og de kunne i visse tilfælde godt forlænges med adskillige sider – uden det gjorde noget for læseoplevelsen.
Slutningen på de fleste krimier er ofte en lidt kedelig affære, da den skyldige er blevet afsløret, og opgaven egentlig blot er at få fanget vedkommende og få handlingen rundet af. Det er lidt samme gamle sang med Søren Sveistrups bog.
Jeg er skam godt opmærksom på, at det er nogle lidt vage kritikpunkter, men der er ellers ikke meget at sætte fingeren på hos Søren Sveistrups debutroman.

Alt i alt en fantastisk velskrevet krimi med alt, hvad der hører til.

Kastanjemanden er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Men lad mig understrege, at anmeldelsen er baseret 100% af egne holdninger og synspunkter.


KARAKTER




Bedste krimi jeg har læst i 2018

Kastanjemanden af Søren Sveistrup

5 / 5

Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar