Jo Nesbø har modigt valgt at kaste sig ud i et projekt med Macbeth, hvor andre kendte forfattere har bidraget til at skabe nyfortolkninger af Shakespeares værker i bogserien “Shakespeare i et nyt årtusind”.
Nesbø har genfortolket Shakespeares ’Macbeth’, men hvor det i den originale version er et drama omhandlende kampen om den skotske kongetrone, så er universet her hos Nesbø henlagt til en dysfunktionel og gennemkorrupt vist nok skotsk industriby i starten af 70’erne, hvor anarki og undergangsstemning hersker i et konstant regnfuldt og dunkelt mørkeland. Her er det ikke en kongetrone, der kæmpes indædt om, men derimod en blodig og voldelig kamp om posten som byens magtfulde politimester.
Byen styres fuldstændigt af to rivaliserende narkobander, rockerbanden Norse Riders og den tilbagetrukne anonyme, men stærkt magtfulde Hekate, som beskyttes af politi og lokalpolitikere. Den tidligere politimester var gennemført korrupt og helt i lommen på narkobaronen Hekate, men den ny politimester Duncan virker hæderlig og har i intentionerne om at skabe ordentlige retslige tilstande i byen omorganiseret politistyrken med henblik på at gjort endegyldigt kål på de to narkobander.
Begivenhederne sættes for alvor i gang i forbindelse med en mislykket aktion mod rockerbanden og drabet på den korrupte chef for OrgKrim, og da Macbeths kollega (og ven) i Narkoafdelingen, Duff var skyld i at missionen mislykkes bliver det i stedet hovedpersonen, Macbeth – en praktisk og handlekraftig leder af indsatsstyrken, der får den eftertragtede stilling som chef for OrgKrim, en forfremmelse som Duff ellers havde følt sig sikker på var hans.
Så har vi balladen, og herefter tager begivenhederne ellers fart, og helt i overensstemmelse med, at Nesbø følger det oprindelige Shakespeare-drama nøje i forhold til de oprindelige personer og deres roller, så er der også her en på en gang magtfuld og psykisk ustabil ’Lady Macbeth’, nemlig Macbeths kæreste, Lady, som ejer byens kasino, og som har store ambitioner for Macbeth. Ladys ambitioner om at bringe Macbeth til tops som byens politimester får hende til at overtale ham til at iværksætte drab efter drab på kolleger og venner, og hvor selvfølgelig også selveste politimester Duncan – en god og hæderlig mand – må lade livet, for at Macbeth kan nå sit ultimative mål og blive politimester i byen.
’Macbeth’ indeholder som altid – eller i hvert fald som altid i Nesbøs Harry Hole-serie – en voldsomt fascinerende og spændende fortælling om vold, misbrug, kærlighed og magt, men i denne nyfortolkning af Shakespeare er ledemotivet i overdreven grad, at MÅLET ALTID HELLIGER MIDLERNE.
Bogen starter spændende, og som altid hos Nesbø slutter den også spændende, men jeg synes ikke, at det store midterparti i bogen lever op til Nesbøs hidtidige kendte høje niveau, idet vi her for voldsomt og i for høj grad blot præsenteres for det ene drab efter det andet i Macbeths bestræbelser på at nå magtens tinde.
Men som gammel Nesbø-fan, der har slugt samtlige hans tidligere bøger og især som fan af Harry Hole-serien, så er det svært at underkende, at Nesbø også i Macbeth fanger læseren i sit univers af magtspil, dobbeltmoral og grænseløs vold, så derfor skal Nesbø nu alligevel tildeles 4 ud af 5 stjerner for denne bog.
KARAKTER
Ingen kommentarer