Guds bedste børn er skrevet af den danske forfatter, Morten Pape. Selvom det ikke er en decideret kriminalroman, tænkte jeg, at jeg sagtens kunne give mig i kast med bogen. Jeg har nemlig ladet mig fortælle, at den indeholdt en masse kriminelle handlinger og mindre bidder fra genren.
Bogens hovedperson Simon forsøger langt om længe at få hold på sit liv, der ellers har været præget af at have været på kant med loven fra barnsben. Gennem livet er han blevet svigtet af både familie og samfundet. Derudover følger vi Mickey, der er solidt plantet i et sikret ungdomsfængsel, og slutteligt Jamil, som forsøger at få livet på ret kurs efter indlæggelse på den lukkede. Alle tre har en central rolle, og deres liv er kædet sammen af ulykkelige omstændigheder, hvor Jamil ønsker at få hævn.
Efter flere anbefalinger fra mine mange medbloggere samt en kollega fra mit praktikophold i København valgte jeg langt om længe at give mig i kast med ‘Guds bedste børn’. Jeg har kun hørt godt om bogen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte pege min kritiske kikkert i denne retning. Og det med glæde. Jeg synes, at Morten Pape har begået en ekstremt medrivende roman, der kan underholde selv de mest hårdkogte mandlige læsere.
Den danske racisme er et af hovedemnerne i bogen – desværre kan man sige. Simon og Mickey er nogle slemme gutter, som ikke står tilbage for noget på deres vej.
Der er mange skift i tid og fortællerperspektiv, hvilket kan være lidt svært at holde styr på under læsningen. Specielt når man lytter til bogen som lydbog, kan det være endnu sværere, da jeg, som andre måske også gør, “falder en smule ud” engang imellem. Jeg kan godt sidde og fundere over tingene indimellem, og så mister jeg måske lige 10-15 minutter.
Men noget af det, der gør ‘Guds bedste børn’ særligt interessant som lydbog, er, at forfatteren selv har indlæst bogen.
Når forfattere selv læser deres bøger op, så er alle stemmerne præcis, som forfatteren selv havde tænkt, da de skrev bogen. Det giver på en eller anden måde en anden oplevelse og gør historien mere autentisk. Når Morten Pape lægger stemme til Jamil, så har karakteren fået en helt klassisk dialekt, som andre stemmeskuespillere måske ikke ville have tænkt over.
Noget, som jeg sjældent fremhæver i mine anmeldelser, er dialogerne og replikkerne i de bøger, jeg læser. Men ‘Guds bedste børn’ indeholder ekstraordinært mange gode replikker, der gør fortællingen ægte, ærlig og levende.
Jeg må indrømme, at jeg fuldstændig tabte kæben under epilogen. Jeg vil naturligvis ikke afsløre noget i min anmeldelse, da jeg synes, at folk selv skal have samme glæde ved bogen, som jeg havde.
Jeg har lyttet til bogen på lydbogsservicen Mofibo, som har sponsoreret et abonnement til mig.
KARAKTER
Ingen kommentarer