‘Herrens hus’ er fjerde bind i Søren og Morten Ellemoses serie om Manus Albino. Jeg har både læst og anmeldt de tre forrige bind i serien, og jeg har været rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Inden du læser videre, kan det sagtens tænkes, du kommer til at opleve spoilers fra tidligere bøger i serien – nu er du advaret.
Uden at afsløre alt for meget for kommende læsere, kan jeg nok godt fortælle, at vi igen får lov til at følge gamle kendinge. Louise Jensen, Henning Lorentzen, Thomas Kokdahl og Xenia Holm er alle tilbage – nogle i bedre form end andre.
Henning Lorentzen nyder sit otium og stilheden i sit sommerhus på vestkysten. Den tidligere kriminalkommissær kan læne sig solidt tilbage, da hans nemesis som bekendt er fortid nu.
Journalisten Xenia undersøger en sag om skadelige kemikalier hos en stor modevirksomhed, hvilket leder hende til Indien for at lande den næste store historie.
Ud af ingenting tager en af partnerne i et stort og hæderkronet advokatfirma livet af sig. Med selvmordet udløses en masse begivenheder i, hvad der synes som en kædereaktion – og her sættes der for alvor sejl.
Jeg var lidt skeptisk, inden jeg begyndte min læsning. Hvordan skulle Manus Albino-sagen kunne fortsætte, når nu det hele endte, som det gjorde i forrige bind? Mit spørgsmål var derfor, hvordan mon brødreparret havde tænkt sig at føre historien videre? Serien er planlagt til at indeholde fem bind i alt. Og det undrede mig lidt, at der på forhånd var besluttet, hvor meget historie, man ville sprede ud – specielt fordi forfatterne ejer forlaget, der udgives på og derfor ikke er underlagt det produktionspres, man ellers kan fornemme hos andre af deres kollegaer i branchen af og til.
De to forfattere følger troligt deres vante skabelon i serien, og jeg roste dem både i ‘Københavns brand’, ‘Fange 21’ og sidst men ikke mindst i ‘Havfruens død’. Men jeg må sande, at jeg ikke kan fortsætte de pæne ord på samme “kædereaktionsagtige” facon.
I min optik var ‘Herrens hus’ vulgær, refererende og uden det magiske stjernestøv af Manus Albino de første bind i serien havde fået drysset så fint ud over sig. De to forfattere skulle efter min mening havde afsluttet serien ved forrige bind og ladet det være ved det. Men husk nu på det er min personlige holdning.
Nogle gange møder man bare en bog, som desværre ikke er det rette match. Det var tilfældet for mig med ‘Herrens hus’. Selvom jeg tidligere har været vild med Søren og Morten Ellemoses fortælling om Manus Albino, faldt den seneste slet ikke i min smag. Jeg synes, den manglede gnisten fra de forrige.
Det skal lige siges, at bogen har fået fine roser rundt omkring og de to gange ‘Herrens hus’ har vist også fået lektørudtalelse for ganske nylig, hvis jeg ikke tager helt fejl. Jeg vil derfor på ingen måde fraråde nogen læsere at tage romanen ned fra hylderne hverken i butikkerne eller på biblioteket.
Plottet er egentlig rigtig godt, og sproget er sådan set også fint. Jeg havde bare forventet mere af de to. Jeg havde håbet på, at de ville bringe noget nyt på bordet og gå lidt væk fra den samme gamle sang, som har præget serien hidtil.
Jeg har altid lært, at man ikke skal beklage, men jeg vil stadig slå fast, at andre læsere altså sagtens kan få glæde af at læse ‘Herrens hus’ – det var bare ikke det bedste match hos undertegnede.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Forfatterskabet.
KARAKTER
Ingen kommentarer