De frosne flammer er tredje bind i Jens Henrik Jensens krimiserie om Niels Oxen. Egentlig var serien tiltænkt som en trilogi, men der er efterfølgende udkommet en fjerde kriminalroman, og forfatteren skriver i øjeblikket på en femte roman om den folkekære hovedperson, Oxen.
Du kan læse min fars anmeldelse af fjerde bind, ‘Lupus’ her.
Den danske krigsveteran og “supersoldat”, som alle troede havde takket af for bestandigt på sit forsvindigstogt ud over vandet i afslutningen af ‘De mørke mænd’, vender stærkt tilbage fra sit eksil på en lille ø i den svenske skærgård.
Igen er Niels Oxen på jagt efter det store magtnetværk, Danehof. Sammen med tidligere kollegaer fra PET forsøger han at lade retfærdigheden ske fyldest. Alt imens mistænker dansk politi Oxen for at have begået et mord, hvilket besværliggør hans bevægelsesmønstre radikalt.
Efter min mening er ‘De frosne flammer’ seriens stærkeste roman, og jeg føler, at vi, selvom krimigenren ofte rummer en masse vold, kynisme og bestialske beskrivelser, bliver underholdt mindst lige så godt – hvis ikke bedre – med denne meget velskrevne tilgang til genren.
Jeg kan dog godt blive en smule træt af al den “Well”, der kommer fra Mossmanns dialoger i tide og utide. Måske er det fordi, jeg selv tillægger det en vis værdi, og det kan man jo egentlig ikke klandre forfatteren for, men jeg lod mig irritere og blev en anelse træt af karakteren til sidst. Men det er nok bare sådan, han er skruet sammen.
Serien virker til at være skrevet med én samlet vision for øje. Jens Henrik Jensen startede ud med at skrive to ganske glimrende romaner i ‘De hængte hunde’ og ‘De mørke mænd’. I tredje bind formår forfatteren at binde en sløjfe på flere episoder, som vi får mulighed for at høre om i de to første bøger. Konspirationer og alverdens andre teorier skubber fortællingen frem lidt efter lidt, alt imens vi kommer tættere på Danehofs midte – orkanens øje.
Jens Henrik Jensen er blevet en af mine favoritter inden for den danske krimigenre. Der er hverken for meget eller for lidt af det hele, og jeg føler, at forfatteren kommer godt omkring hele sin fortælling over de tre individuelle bøger. Selvom ‘De frosne flammer’ er godt og vel 500 sider, er det en historie, som man ikke ønsker nogen sinde skal slutte. Omvendt er det ligeledes svært at lægge bogen fra sig, så det hele bliver lidt en boglig kattens leg med musen.
Havde det virkelig været en Jens Henrik Jensen-roman uden en cliffhanger? Jeg tror det ikke. Du kan derfor glæde dig til, at vi måske ikke får vendt alle sten på de 500 sider.
Rigtig god fornøjelse, hvis du endnu ikke har læst serien om Niels Oxen – du har mange gode timers underholdning til gode.
Anmeldelsen indeholder reklame, da jeg har lyttet til bogen på Mofibo, af hvem jeg har fået sponsoreret og betalt et abonnement – tusind tak for det i øvrigt.
KARAKTER
Ingen kommentarer