‘X måder at dø på’ er en ny kriminalroman skrevet af den svenske forfatter Stefan Ahnhem i serien om Fabian Risk. Det er femte bind og samtidig en afslutning så at sige på seriens forrige bog, ‘Motiv X’. Vi får nogle afsløringer, opklaringer, og vi får samtidig åbnet op for Pandoras æske og dermed nye mysterier.
I seriens femte bind får vi vi lov til at komme helt tæt på “Terningemanden”, som overlader alt til, hvad vi tænker er tilfældigheder. Ingen ved, hvem næste offer bliver – kun mandens terninger. I forlængelse af forrige bog kommer vi også et skridt tættere på Fabians søn og den sag, som han blev viklet ind i. Uden at afsløre for meget så tror jeg, at vi godt kan glæde os til en bog mere i samme univers.
Du skal som læser vide, at ‘X måder at dø på’ er en direkte fortsættelse til ‘Motiv X’, og den kommer dermed i forlængelse af den forrige bog i serien. Denne nye udgivelses handling tager altså afsæt få minutter, efter at “bog 1” slutter, hvilket man hurtigt får ind under neglene.
Men man kan på trods af det godt sidde med en fornemmelse af, at bogen lige skal i gang – det gjorde jeg om ikke andet. Men da jeg havde givet handlingen lov til at udfolde sig, blev stort set alle mine meget høje forventninger indfriet.
Jeg ynder ofte at skrive i mine anmeldelser, når jeg føler, at bøgerne sagtens kunne gøre sig godt på det store lærred. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det altså igen: “Hvor er filmatiseringen af Fabian Risk??”. Men efter jeg har læst ‘X måder at dø på’, er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt bøgerne er for voldsomme til at blive vist på tv. Billederne, der bliver malet med store fede pensler for mit indre øje, er rigtig bestialske, da flere beskrivelser i bogen er ret så kontante og detaljeorienterede.
En af mine få anker ved den nye bog fra Stefan Ahnhem er, at det nogle gange godt kan føles som et rent skydetelt af forskellige morbide drab uden en masse mening – specielt også når man tager forrige bog med i ligningen.
Det er næsten som om, at forfatteren vil fortælle for meget i sin historie. Det medfører, at drabene og de små sidehistorier hober sig op i en størrelsesorden, der kan være svær at overskue for mit vedkommende.
Når det er sagt, så har Stefan Ahnhem skrevet en kriminalroman, der er medrivende og fyldt med alt det, vi godt kan lide som krimilæsere.
Jeg er generelt stor tilhænger af den måde, som forfatteren skriver sine bøger på, og jeg føler også, at han skal krediteres for sit mod med at bryde en fortælling op i to separate bind uden at advare sine læsere på forhånd. Generelt er ‘X måder at dø på’ en virkelig god kriminalroman, og min kritik er udelukkende møntet på, at jeg har så tårnhøje forventninger til Stefan Ahnhem, fordi jeg ved, hvor dygtig en forfatter han er.
Med Stefan Ahnhem og Fabian Risk ved man aldrig, hvad man kan forvente, andet end det bliver virkelig, virkelig godt.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
KARAKTER
Ingen kommentarer