Solo er 6. bog i serien om den københavnske efterforsker Axel Steen. Serien er skrevet af den danske forfatter Jesper Stein og er udgivet på Politikens Forlag. Den udkom ultimo 2018 og har udelukkende fået roser med på vejen.
Axel Steen er blevet gift og har skiftet sit vante job ud og i stedet blevet sikkerhedsrådgiver i en investeringsbank. En medarbejder har løjet og Axel forsøger at håndtere sagen internt, så myndighederne ikke behøver indblanding. En lavine af problemer bliver sat i gang, og det viser sig, at penge er vigtigere end menneskeliv for visse personer.
Sideløbende sættes Axel Steens tidligere “lærling” Vicki Thomsen ind i en sag, hvor en ung indvandrer findes dræbt i kælderen på en etageejendom.
De to historier fletter sig relativt hurtigt sammen, og det ender ud i en fremragende kriminalroman, som også er blevet hædret med Harald Mogensen-prisen – årets bedste danske krimi.
Axel Steen får i den grad lov til at grave dybt i Solo. Vi følger en mand, der ikke blot kæmper med og mod formodede forbrydere, tidligere kollegaer og sin familie, han kæmper i den grad også med sig selv. Hans tidligere liv har han lagt bag sig, men den savnede rus-følelse titter frem i ny og næ. Forholdet til Cecilie og deres fælles datter Emma er i bogens begyndelse solidt og uden problematikker, men løbende falder tingene stille og roligt fra hinanden, og den Axel Steen, som vi kender fra de tidligere bøger, begynder at vise sig.
Jeg har desværre kun nået at læse Uro og Bye bye blackbird i den anmelderroste serie, men jeg spurgte Jesper Stein på Instagram, om Solo kunne læses uden tidligere at have læst de foregående bøger – uden at mangle alt for meget. Han svarede meget ærligt:
“Ja den kan, men du bør nok tage dem i rækkefølge, hvis du vil have det hele med”.
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg formentlig skulle have fulgt forfatterens anvisning, fordi jeg oplevede nogle små huller i min forståelse af læsningen hist og her.
Er du vimmer, hvor skriver Jesper Stein godt. Jeg er næsten målløs. Det er yderst sjældent, at jeg føler mig komplet tryllebundet af en bog, men da jeg læste denne, kunne jeg slet ikke slippe den igen. Spændingen ville simpelthen ingen ende tage, da først vi var kommet rigtig i gang med handlingen. Det ene kapitel ledte videre til det næste, og sådan fortsatte det egentlig indtil sidste side.
Jeg ved ikke, om vi får lov til at følge med i Axel Steens videre liv, men jeg håber det. Jeg satser på, at Jesper Stein sætter sig ned og giver os læsere endnu mere af den fordrukne, fordærvede, forhenværende hashrygende strisser fra København.
Flere af de seneste spændingsromaner og kriminalromaner, jeg har læst for nylig, omhandler Islamisk Stat. Jeg ved ikke, om det udelukkende er grundet det højaktuelle emne, eller om der er en aftale internt i forfatter-miljøet, men ofte er bøllerne fra Raqqa bøgernes hovedpersoners ærkefjender.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar af Politikens Forlag – mange tak for det.
KARAKTER
Ingen kommentarer