Falske værdier er helt tilbage fra 1998 og er den allerførste af en lang række bøger om enspænderen Jack Reacher, en tidligere MP’er i den amerikanske hær, som nu rejser rundt i USA nærmest på må og få og rager sig ind i den ene livsfarlige situation efter den anden i sin indædte kamp for retfærdighed og for at bevare sin egen frihed.
Faktisk har ophavsmanden – den engelske krimiforfatter Jim Grant under pseudonymet Lee Child skrevet ikke mindre end 23 bøger om og med Jack Reacher i hovedrollen, og nogle få udvalgte er udgivet på dansk af forlaget Jentas, der har specialiseret sig i at udgive udenlandske bøger.
Jeg blev nysgerrig på disse bøger ene og alene, fordi jeg for et par år tilbage havde set først filmen ’Jack Reacher’, som jeg syntes ganske godt om og senere Reacher-2’eren ’Never go back’, som efter min bedste mening faldt noget i kvalitet. Begge film var med Tom Cruise i hovedrollen – og var da under alle omstændigheder underholdende tju bang-action med masser af øretæver og fuld fart på.
Det var således en overraskende og god oplevelse at læse Falske værdier – overraskende og god på en sjov omvendt måde. Nu har jeg gennem mange år været vant til at læse rigtig gode krimier og thrillere og så efterfølgende haft en lidt skuffende oplevelse ved at se dem filmatiseret noget tid efter. Som nu for eksempel Jussi Adler-Olsens fire første fantastiske krimier i Carl Mørck-serien, som alle er blevet filmatiseret, og som da vist også har været rimelig flotte kassesuccesser. Ja, men det var da gode og spændende film med absolut dygtige skuespillere – og alligevel sad jeg tilbage – efter at have set filmene – med en tom og halvslatten fornemmelse af, at der var noget – noget vigtigt, som jeg ikke havde fået med. Der manglede noget i personskildringerne, der manglede noget i beskrivelsen af relationen mellem Mørck og hans kolleger, der manglede noget af den psykologisk dybde, som bøgerne havde formået at fortrylle mig som læser med.
Her kommer jeg så tilbage til den gode og lidt omvendt positive oplevelse med læsningen af den første bog om Jack Reacher. Hvor Reacher filmene var en her og nu tju bang – oplevelse og en film, som man havde glemt efter et par dage, så var Falske værdier fra start til slut – og det selv om vi taler om en fætter på næsten 450 sider – hele vejen igennem fængende, fastholdende og forfriskende. Så absolut en positiv oplevelse at læse bogen efter filmen.
Jack Reacher har i denne – den første bog, Falske værdier netop pensioneret sig selv fra den amerikanske hær og nyder den nyvundne frihed ved at rejse rundt i USA. En dag står han ved en pludselig indskydelse af Greyhoundbussen udenfor en lille by ved navn Margrave i det sydlige USA og bliver i løbet af kort tid indrulleret i en mordsag, hvor han i første omgang selv bliver anklaget for mordet. Der er noget underligt over den lille by – en blanding af angst og resignation hos borgerne og en ikke nærmere definerbar magt, der ondskabsfuldt og skræmmende regerer i byen. I første omgang kæmper Reacher for at komme ud af kløerne på dem, der står bag ondskaben og så ellers komme ud af byen i en vis fart, men det mord, der er begået, berører ham personligt, så han bliver og forsøger at finde rede på, hvad der er ret og vrang i al den her uforklarlige ondskab – vel vidende at der kun er et par få personer i byen, som han kan stole på.
Det er en fantastisk spændende historie, som kører med høj tænding lige til sidste side, og derfor er det en af de bøger, som man ikke kan slippe taget i, før man finder ud af, hvad den ender med.
Bogen fortjener absolut 3 stjerner og burde have haft fire på grund af dens uophørligt fængende høje spændingsniveau, hvis det ikke var fordi man som lidt af en litteratursnob måske alligevel synes, at den jo hører til i den genre, som vi i gamle dage på uni kaldte for triviallitteratur, så det……men det er knagen-sparke-mig en spændende bog!
Jeg var så også fra starten lidt negativt påvirket af, at Tom Cruise, der spiller Reacher i filmen slet ikke med sine godt kun 170 cm passer til personen Jack Reacher i bogen, som er beskrevet som en kleppert på over 2 meter – en af dem, som man sådan lige bliver lidt bange for, når han træder ind i baren, eller hvor man nu kunne risikere at møde ham. Så selv om det ikke er bogens skyld, så bliver jeg på de 3 stjerner ud af 5 mulige.
Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar af forlaget Jentas.
KARAKTER
Ingen kommentarer