Hvad er det lige, der skaber en rigtig god kriminalroman? Det kan være svært sådan lige at svare på – og det er sikkert også individuelt fra læser til læser, men én ting er sikkert, nemlig oplevelsen af at blive opslugt, ført med, holdt hen i spænding, nogle gange i uudholdelig spænding. Når man er dér, så ved man godt, at man har en god krimi i hånden.Læs videre
Der er rigtig mange forskellige bolde i luften i ”Motiv X”, og desværre bliver de alle sammen hængende deroppe igennem hele romanens over 400 sider, så vi krimilæsere efterlades med en række løse tråde og flere massive spørgsmålstegn. Læs videre
Inden jeg var så heldig at få fingrene i dette anmeldereksemplar af Jens Henrik Jensens nyeste bog, ”Lupus”, som er en fortsættelse af den seneste trilogi om den PTSD-ramte krigsveteran Niels Oxen, havde jeg på min helt personlige hitliste Jens Henrik Jensen som en klar etter – altså efter min karakterbog Danmarks pt. bedste krimiforfatter og det vel at mærke i et stærkt felt af andre rigtig gode krimi-skabere. Og efter at have læst ”Lupus” i en åndløs ruf – bogstaveligt talt – hvor det var mere end svært at lægge bogen fra mig, skal jeg skynde mig at røbe, at han kun har bestyrket sin førerposition i forfatterfeltet.Læs videre
Jo Nesbø har modigt valgt at kaste sig ud i et projekt med Macbeth, hvor andre kendte forfattere har bidraget til at skabe nyfortolkninger af Shakespeares værker i bogserien “Shakespeare i et nyt årtusind”.Læs videre
Er der noget mere livgivende og befriende end at blive konfronteret med og af sine værste fordomme. Oplevelsen kan næppe sammenlignes med andet, men er måske noget i retning af – men dog væsentligt voldsommere – den befriende følelse lige umiddelbart efter et godt kraftfuldt nys. Nu har jeg aldrig været i nærheden af euforiserende rusmidler, måske fordi jeg er en pivskid på det område, eller måske fordi jeg er fra den årgang, hvor vi bare drak øl – mange øl – til gymnasiefesterne, men det er nok et skud eller en bane eller hvad det hedder af dette eller hint, som kommer nærmest den her oplevelse af at få sine værste fordomme punkteret.Læs videre
Jane Harpers højspændte debutroman, Tørke, er en roman, der formår at holde én fanget fra første til sidste side.
På en underlig måde fik jeg næsten fra starten associationer til en gammel oscarvindende thriller fra 1967 ”I nattens hede” (”In the Heat of the Night”) med Sydney Poitier i hovedrollen som politibetjenten Virgil Tibbs, der ankommer til en af USA’s sydstater for at besøge sin mor, men ufrivilligt bliver tvunget til at hjælpe med opklaringen af et mord på en lokal hvid rigmand. Som titlen næsten antyder, emmer det her af racistisk højspænding i en ond og konstant spændingsfyldt atmosfære, hvor alle dækker over alle, og hvor en nærmest hadfyldt modstand mod den fremmede mørkhudede betjent nordfra er markant.Læs videre
