Åndemaneren er andet bind i Lotte Petris serie ved navn ‘Blodengel’. Her følger vi hovedpersonen Sofie Engell, som har fået det “fine” kælenavn Blodengel, som hendes eksmand fandt på grundet et blodigt ansigt samt hårpragt efter et lag tæsk. Begge krimier er oprindeligt skrevet som Originals til Mofibo og Storytel, hvor de efterfølgende er blevet trykt i et fysisk format.
Et ungt par er blevet fundet døde i Grønland, hvor politimesteren i Nuuk hidkalder statsobducenten Hack Grandahl for at lave en retsmedicinsk undersøgelse af de afdøde. Sofie Engell bliver ligeledes kaldt til Grønland, da politiet har brug for assistance. Pludselig ændrer sagen karakter, og der er nu formentlig tale om et brutalt dobbeltdrab. Gamle og uopklarede sager tages nu under lup, og der begynder at tegne sig et mønster på gerningsstederne.
Vi kommer med ‘Åndemaneren’ en tur til Grønland, hvilket egentlig gør kriminalromanen til det, man kalder for en Arctic Noir-krimi. Det er helt tydeligt at mærke, at forfatteren har gjort sig nogle gode observationer, da hun besøgte landet i forbindelse med sin research. Man føler næsten, at man som læser står i den kolde sne eller er på vej til kaffemik hos en familie i det kolde land mod nord.
Det er ikke for sjov, at Lotte Petri har kaldt sin serie for “Blodengel”, hvor ‘Tandsamleren‘ er første bind.. Det er makabert og brutalt i flere seancer, og jeg kan lide det, kan jeg. Havde det ikke været for denne bestialske tilgang, var jeg måske ikke lige så tændt på serien om Sofie Engell. Fordi kærlighed, familieforetagender, og hvad der dertil hører, følger også med, når du vælger at læse ‘Åndemaneren’. Det ene udelukker ikke det andet, og jeg synes, at de to ellers modstridende temaer fungerer fint i symbiose med hinanden.
Perspektivet i bogen skifter støt, og vi får af og til lov til at snuse til gerningsmandens inderste tanker. Derudover følger vi bl.a. også en grønlandsk politibetjent, hvilket også giver bogen lidt dynamik udover det sædvanlige.
I min optik er det de meget visuelle beskrivelser af miljø, der trækker bogen op. De traumatiske oplevelser, som Sofie helt naturligt har fået efter sit mistede barn er noget af det, der ikke tænder mig, når jeg læser en ellers brutal kriminalroman – her vil jeg gerne se endnu mere. Jeg kan dog godt sætte mig ind i, at man med en roman skal have det sure, det søde og det salte, men jeg er nu stadig mest til det sure og salte, hvis jeg skal være helt ærlig.
Derfor bliver det også kun til tre stjerner i denne omgang, selvom jeg synes, at Lotte Petri har kreeret en rigtig god krimi, der emmer af solid research.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget People’sPress.
KARAKTER
Ingen kommentarer