Skrevet i blod er en ny kriminalroman af den brasiliansk/amerikansk forfatter. Robert Hunter er endnu engang hovedpersonen i Chris Carters univers, hvor den seneste roman i samme serie hedder Nemesis, som du kan finde en anmeldelse af via linket her.
En ung og yderst succesfuld lommetyv tjener til dagen og vejen på blot få minutter, og hendes herlige “indtjening” en eftermiddag afslutter hun på en bar. Her ser hun en provokerende og ubehøvlet mand. Angela Wood vælger at straffe manden ved at stjæle hans lædertaske, som dog skulle vise sig ikke at indeholde noget af værdi. Eller gjorde den? I stedet indeholder tasken en gammel notesbog, og da hun læser i den, bliver hun pludselig spundet ind i et virvar af navne, der alle har fået eller vil få en dødsdom.
Selvom ‘Skrevet i blod’ lyder som noget af en thriller, så var jeg ikke helt oppe at ringe, må jeg ærligt indrømme. I min bog var det det sgu lidt en tør kiks hele første halvdel af bogen. Ren introduktion til morderen og nogle af de ofre, som han har efterladt sig. Der sker ikke meget overraskende, og det er lidt synd efter min mening. Jeg er ellers rigtig glad for Chris Carter, som man også kan læse i min anmeldelse af henholdsvis Ondskab og Nemesis.
Heldigvis går handlingen et gear op, når vi kommer ind i “anden halvleg”. Her bliver ‘Skrevet i blod’ en markant mere interessant thriller, end den tidligere har været – altså i første halvdel af bogen, men desværre synes jeg ikke, farten holdes rundt i alle svingene – hvis jeg nu skal blive i metaforikken. I stedet mister vi lidt gas til sidst igen, og opløbet bliver på sin vis en smule sløvt og uden synderlig spænding. Brutaliteten kan ingen tage fra Chris Carter, og det er måske også noget af det eneste sådan rigtig positive, jeg kan tage med fra min læsning i denne omgang.
Jeg mangler noget af det, der gør forfatteren til noget helt særligt udover bare at være mere bestialsk i sin facon end kollegerne. Der vil ganske givet være en del, som ikke er enig med mig i den antagelse, men nu er det trods alt også min blog, hvor mine holdninger kommer til udtryk.
Jeg synes trods alt ikke, at man blot skal kaste om sig med roser, blot fordi man på forhånd er glad for en enkelt forfatter og i dette tilfælde hans bøger.
Hunter og Garcia er et sublimt makkerpar, der aldrig spænder ben for hinanden. Samarbejdet forløber ligeledes upåklageligt de to imellem, og det betød for min læsning, at det endnu engang blev en behagelig oplevelse.
Ydermere skal du forvente, at der ikke bliver brugt lange passager på fyldord og kedelige dialoger. Starten, som jeg kommenterede i begyndelsen af min anmeldelse, var træg og uimponerende, men lidt efter lidt tog tingene fart, hvilket også reflekterede direkte på tempoet i bogen.
Helt OK kriminalroman, men der skal mere til for at komme højere op på skalaen end en 3’er i denne omgang.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Jentas – tusind tak for bogen og læseoplevelsen.
KARAKTER
Ingen kommentarer