De efterladte er navnet på en kriminalroman tilbage fra sensommeren 2018 skrevet af forfatteren Palle Schmidt, der udover at skrive bøger også er yderst kreativ på mange andre områder som bl.a. tegneserier.
Hauge, bogens hovedperson, er netop blev løsladt fra fængslet, hvor han fik et par venner af den ikke så sjove kaliber. Rockerkongen Bjarke mener, at Hauge skylder ham en tjeneste, og beder derfor han Hauge om at opklare sin nevøs pludselige død. Udover nevøen som var tidligere elitesvømmer er også en fisker fundet død – begge i et havnebassin. Deres død efterlader spørgsmål, og det er dem, som Hauge sættes til at besvare. Han finder dog hurtigt ud af, at hverken han eller årsagen er specielt velkommen i det lille lokale samfund.
Nu kommer der lige alt det gode, som jeg mener, bogen indeholder.
Miljøbeskrivelserne er møghamrende skarpe, og vi får i den grad tegnet et billede af et lille lokalsamfund, der har svært ved at tackle en udefrakommende, som snuser rundt og spørger hist og her.
Palle Schmidt er sindssygt skrap til dialog – det kan man ikke tage fra ham. Der er fart over feltet, når samtalerne først flyder. Det er uanset, om det er samtaler med Hauge og familiemedlemmer, eller om det er hotelportierens små kommentarer. Det fungerer bare.
‘De efterladte’ efterlader læseren med en ret fin oplevelse af, at det netop er de familiemedlemmer og venner, som mister, der lider den hårdeste straf eller det største tab. Jeg ved ikke, om det var forfatterens hensigt, eller om det er tilfældigt, men det var noget af det, der stod klarest for mit vedkommende.
‘De efterladte’ passede perfekt til mig i denne tid, hvor der er en masse andre elementer, som forstyrrer og tager tid. Det var ligeledes en pointe, jeg bragte frem i min anmeldelse af ‘Den der falder’, hvor Michael Larsens thriller lige var et niveau over det, jeg kunne kapere rent kognitivt. Her passer Palle Schmidts bog glimrende – dermed ikke sagt, at Palle skriver infantilt eller enfoldigt. På ingen måde! ‘De efterladte’ er blot en bog, hvor man kan få lov til at koble hjernen fra og lade sig underholde. Og tak for det.
Bogen er ikke meget mere end 200 sider og er dermed lige i underkanten af, hvad en “normal” kriminalroman er. Hvorvidt den er for kort til rigtig at komme i gang, vil jeg lade være op til den enkelte. Nu ved jeg, at der kommer en selvstændig fortsættelse om ganske kort tid, som måske er mere en ren fortsættelse end en selvstændig fortsættelse. Det vil tiden vise.
Slutteligt vil jeg sige, at jeg desværre synes, at hovedpersonen flere gange kom lidt “let” og lidt “tilfældigt” frem til sine konklusioner. Måske fordi han selv er en smule tilfældig. Men lad det ikke tage kvaliteten fra Palle Schmidts roman, som er god gedigen underholdning.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forfatteren selv.
KARAKTER
Ingen kommentarer