Mand uden ansigt er en ny dansk kriminalroman skrevet af den efterhånden garvede forfatter, Dennis Jürgensen. Det er første bind i en ny planlagt serie, og efter at have læst første bind, så må jeg blot tilstå, at vi har noget ok fornuftigt i vente.
En skolelærer er på tur ved Vadehavet med en af sine elever, da de pludselig finder et lig i vandet. Ud af det blå kommer tågen hastigt og omslutter dem, og inden de ser sig om, kan de ikke se en hånd for sig – og Lasse husker ikke mere. Drengen forsvandt, mens Lasse lå bevidstløs. Det er ikke første gang, et barn forsvinder i byen Melum, og hele byen er på den anden ende grundet forsvindingerne. Til at hjælpe med opklaringen tilkaldes danske Lykke Teit og tyske Rudi Lehmann. Et nyt makkerpar er skabt.
‘Mand uden ansigt’ er en af den slags bøger, du læser, fordi kvaliteten er i top, og fordi du måske synes, at navnet på forfatteren klinger af noget bekendt, du engang har mødt i den lokale boghandel. Det er samtidig en bog, som jeg formentlig vil glemme relativt hurtigt efter at have vendt sidste side, da den fader lidt ud og minder lidt for meget om mange andre “gennemsnitlige” krimier. Der er intet særligt over ‘Mand uden ansigt’, der sådan for alvor får den til at skille sig ud – andet end at vi oplever et fint samarbejde mellem dansk og tysk politi, hvilket i sig selv jo egentlig er ganske underholdende at følge.
Når det er sagt, så synes jeg, at bogen er meget, meget medrivende, og den er svær at lægge fra sig, da Dennis Jürgensen, der bl.a. også står bag serien om Roland Triel og ‘Faldende masker‘, formår at udnytte enhver mulighed for liige at snige en cliffhanger ind. Forfatteren har, udover en god næse for dramatik og plotopbygning, godt fat om det danske sprog, og denne udgivelse, der jo er begyndelsen på en ny serie, er i den grad velskrevet og velbeskrevet. Vi kan næsten mærke, hvor tæt tågen ligger omkring os, når åbningsscenen udfolder sig.
‘Mand uden ansigt’ kunne godt være en bog, der virkelig falder i god jord hos den danske læser og i knap så god jord hos den skrevne presses anmeldere. Det er en letlæselig krimi, der ikke udfordrer os synderligt, når det kommer til at gætte på, hvem der nu også gjorde alle de slemme ting.
I min optik bliver du hverken blæst helt bagover, og samtidig falder du heller ned af stolen, så et fint sted dér midt imellem lander min samlede vurdering også. En vurdering jeg ynder at kalde en leverpostejs-karakter.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Politikens Forlag.
KARAKTER
Ingen kommentarer