Anmeldelse af Langt ude i skoven af Matthew Arlidge

Anmeldelse af Langt ude i skoven af Matthew Arlidge

Langt ude i skoven er en ny britisk kriminalroman skrevet af Matthew Arlidge, der tidligere har udgivet bl.a. Okker gokker og Dåseskjul, der begge er anmeldt på bloggen. De to førnævnte bøger inkl. denne er en del af forfatterens Helen Grace-serie. En serie der har fået rigtig mange roser med på vejen i både ind- og udland.

Et makabert opstillet lig findes i en dunkel skov, og straks er Helen Grace på sagen. Inden længe forsvinder endnu et offer, og det vidner om, at en seriemorder er løs. Jagten på den hensynsløse gerningsmand går gennem skov og krat, og jo tættere Helen kommer på en opklaring, jo dybere må hun gå ind i skoven.

Mange forbinder det med at tage i skoven som en hyggelig udflugt, og mange opfatter også det at overnatte i et telt som værende en god oplevelse. Det gør sig desværre ikke gældende, når vi taler om indholdet i bogen, Langt ude i skoven. Visse af bogens karakterer vågner midt om natten og får en kontant besked af en ukendt og uigenkendelig skikkelse: “Løb”. Hvad filan ville man gøre, hvis man stod i den situation. Løbe. Og det er, hvad ofrene gør.

Jeg har tidligere ladet mig fortælle, at nogle læsere ønsker at få information omkring et plot twist til sidst, hvor andre læsere hader at læse om den slags. Så jeg tror, jeg vil lade det være op til tilfældighederne denne gang. Om ‘Langt ude i skoven’ kan jeg blot fortælle, at du bare kan gætte løs undervejs, og du vil formentlig ikke have ramt rigtigt uanset. Med denne melding håber jeg virkelig ikke, at det hverken var for meget eller for lidt “spoiler”. 

Jeg var nok mere tilhænger af ‘Dåseskjul’, hvis jeg skal være helt ærlig – den seneste i serien, ‘Elsker, elsker ikke’ har jeg desværre ikke fået læst. Men jeg synes egentlig, at ‘Langt ude i skoven’ er lidt mere underholdende, end den er egentlig spændende. Og det er også derfor, jeg giver den karakter til bogen, jeg gør. 
På visse områder ser jeg nogle ligheder mellem Helen Grace og Michael Katz Krefelds, Cecilie Mars. De er begge et par hårdtslående kvinder, der godt kan lide adrenalin og det rush, de ikke kun får gennem deres politiarbejde, men som de også kan få gennem eksempelvis at køre på motorcykel.

Du kan, hvis du er glad for krimier, finde en masse underholdning i ‘Langt ude i skoven’. God fornøjelse.

Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som et anmeldereksemplar fra forlaget Jentas.


KARAKTER

Fin, men jeg var mere fascineret af forgængeren Langt ude i skoven af Matthew Arlidge
3 / 5
Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar