Det er faktisk længe siden, jeg læste Alfabethuset første gang. Selvom det faktisk er Jussi Adler-Olsens allerførste udgivelse, så var det ikke den første bog af forfatteren, jeg kastede mig over. Afdeling Q var min “cue” og min introduktion til Jussis fantastiske verden og abnorme fantasi.
Men heldigvis for mig og mange andre læsere forgår bøgerne ikke med tiden, og de er som oftest altid til at finde enten i genbrugen, antikvariatet eller som digital udgivelse.
For flere år siden hev jeg Alfabethuset ned fra hylden for første gang, og jeg tog den under armen ad flere omgange med på stranden. Desværre blev jeg aldrig rigtig helt færdig med romanen, og den blev lagt væk sammen med erindringen om indholdet.
Min tid væk fra bloggen i samlet set nogle måneder har gjort mig godt, og jeg kan huske, at da jeg i sin tid begyndte at lege med tanken om at starte en blog omhandlende boganmeldelser, kastede jeg mig over Jussi Adler-Olsens forfatterskab. En af mine første anmeldelser tilbage fra juli 2018 var Journal 64 – nummer fire i Afdeling Q-serien.
En lille, begejstret renæssance.
Alfabethuset er en thriller, der både formår at underholde og forbavse. Hvis du som jeg til tider er lidt ligeglad med, hvor realistiske bøger er, vil jeg tro, den vil falde i din smag. Fordi fiktionen kan godt overskygge virkeligheden af og til, men husk nu: det er fiktion. Så det er helt ok, at tingene ikke altid går lige efter bogen. Se det som friskkværnet kaffe og nescafé. Det hele smager som kaffe, men afvigelserne er til at få øje på.
For ganske nylig fandt jeg filmen ‘Tinker, Tailor, Soldier, Spy’ eller på dansk ‘Dame, Konge, Es, Spion’ frem fra gemmerne, som jo er en eminent filmatisering af John Le Carrés spionroman af samme navn.
Da jeg efterfølgende fik vendt de sidste sider i Alfabethuset syntes jeg, at jeg kunne fornemme mange ligheder, og figurerne – primært Bryan – kunne lige så vel figurere på det væghængte tv fremfor på siderne i romanen. Pointen i denne lille historie er, at Jussi Adler-Olsen skriver i et sprog og et univers, der er tilpasset både tekst og billede.
Man synes at kunne fornemme indsigten i den menneskelige psyke, og det er som bekendt et tema, der går igen i flere af forfatterens bøger. Kan man eksempelvis huske Roses indviklede sind fra ‘Selfies’, vil man vide, at forfatteren bag ved et og andet om psykologiens kringlede veje.
Jeg starter lidt stille ud med tre stjerner til Alfabethuset, som er en ganske fin krimithriller, men som for mig at se er blevet talt mere op gennem tiden, end jeg personligt kan sætte lighedstegn ved.
KARAKTER
Ingen kommentarer