I Journal 64, som er Jussi Adlers fjerde bind i serien om Afdeling Q, møder vi kriminalassistent Carl Mørck og hans assistenter Assad og Rose.
Carl Mørck og Assad står denne gang overfor en gammel sag fra 1987, hvor en række personer forsvinder indenfor en ganske kort periode.
Sømpistol-sagen, som Carl og Hardy var involveret i på tætteste hold, tager en helt ny drejning, hvor Carl kommer i efterforskningens søgelys, da nye spor ser dagens lys.
Imens efterforskningen, af de tidligere personers forsvinden, står på, oplever vi en helt ny side af det nyest tilkomne medlem af Afdeling Q – nemlig Rose. Journal 64 giver læseren mulighed for at lære den kvindelige hovedperson lidt bedre at kende, hvilket kun gør den samlede historie mere komplet.
Bogen følger 3 perspektiver romanen igennem. Carl Mørck, Curt Wad og Nete Hermansen. Og netop Nete Hermansen og hendes fortælling gør indtryk på læseren – specielt når man passerer Sprogø, hvor dele af Netes liv foregår.
Kvindehjemmet på Sprogø er omdrejningspunkt for flere af de dårlige oplevelser og traumer, Nete har bragt med sig videre i sit voksenliv. Hun oplever magtmisbrug, afstraffelse og hån på dette kvindehjem, hvor hun også møder flere af de fremtrædende personer i bogens handling.
Man opbygger en vis sympati for Nete, bogens dramatiske omdrejningspunkt, på trods af, at Jussi Adler beskriver hendes hævngerrighed til perfektion – dette er alt fra tanker, forberedelser og udførelse.
Denne hævntørst stammer fra tidligere oplevelser i Nete Hermansens liv fra plejefamilier og anstalter.
Jussi Adler Olsen formår at skabe en fantastisk kriminalroman – en sand pageturner.
KARAKTER
Ingen kommentarer