Følg min blog på Bloglovin
Forfølgerne starter ganske roligt i et dansk parcelhuskvarter, hvor der ikke er langt til den nærmeste nabo. Vi bliver introduceret til en af bogens fire hovedpersoner, Julie. Hun møder helt tilfældigt den kvinde, der tidligere har ødelagt Julies forhold til hendes mand.
Julie følger efter kvinden, som hedder Ulrikke – igennem i Magasins forskellige afdelinger. Mest af alt med ønsket om at konfrontere kvinden, der tog hendes mand fra hende.
Midt i al Julies tankekaos går Ulrikke med en fremmed mand ind i et af Magasins prøverum, som ikke just anvendes til formålet. Julie lister ind i det tilstødende rum og formår at tage et billede af de to elskende og indser først for sent til en vejfest, hvem den mandlige aktør i virkeligheden er: En kendt dansk politiker.
Bogens resterende hovedpersoner jagter sideløbende med Julies fortælling deres egne dæmoner.
Casper, en ivrig halvtyk fodboldfan, jagter en populær fodboldspiller fra fodboldklubben FCK og spillerens bagland. Casper mener, at der er tale om matchfixing og vil til bunds i den sag. Selvom jeg er inkarneret fodboldelsker, så fangede denne del af fortællingen ikke mig.
Asger, bogens 3. hovedperson, jagter den mand, der fremprovokerede hans søsters død adskillige år tilbage. Denne forfølgelse sætter gang i en større kærlighedsaffære, der sætter hans forhold til sin kone på spil.
Alt imens Asger jagter sin hævn over søsterens død, følger Beatrice – bogens sidste og fjerde hovedperson – i hans fodspor. Hun jagter en falsk forelskelse og håbet om det bedre parforhold. Dette parforhold satser hun naivt på, at Asger ønsker at være en del af sammen med hende.
“Forfølgerne” følger disse 4 personers individuelle jagt, der samles i skøn forening til slut.
Julie får i bogens sidste to kapitler, en forfærdelig overraskelse, der vender op og ned på hele bogens tidligere fortælling.
Da jeg vendte den sidste side i bogen, tog jeg mig selv i at sige: “Ej, hvad?”. Jeg blev oprigtigt overrasket over, hvordan de to dygtige og geniale danske forfattere kunne – for at sige det på godt dansk – tage røven sådan på mig. Tak for det – så at sige.
Bogen er ikke en del af duoens ellers så populære krimiunivers. Derimod er bogen i måske højere grad et signal til læseren om, at vi nok ikke i vores egen fordomsfuldhed bør tolke og vende enhver sten. Nogle gange er det bedre blot at lade tingene passere og ‘komme videre’.
Jeg tolker det lidt som om, at de forsøger at fortælle os, at hvis en kollega eksempelvis hænger lidt med mulen tirsdag morgen, så er det nødvendigvis ikke fordi, at vedkommende er ved at sige op. Det kan i højere grad skyldes noget i hjemmet – eller måske endda noget, der ligger et spadestik eller adskillige spadestik dybere.
KARAKTER
Ingen kommentarer