Bogforum 2018

Bogforum 2018

Bogforum 2018 var en meget overvældende oplevelse for mig. Det var første gang, jeg besøgte Bella Centret på Amager, og jeg var så heldig, at min far ville tage med mig på denne lange tur fra Odense. Vi er jo som bekendt begge svært glade for kriminalromaner især og for litteratur generelt.

Vi var begge på noget af en jomfrurejse. Begge gik vi ind til messen med åbne sind og klar til at blive inspireret af bøgernes verden – og det må man sige, at vi i den grad blev. Bogforum er fyldt med læseglade mennesker, og man har mulighed for at komme helt tæt på sine farvoritforfattere.

Vi tog afsted fra Odense centrum omkring 9:40 og gjorde et kort hold på en tankstation omkring Køge for at tanke kaffekopperne op. Det regner jeg med, at de fleste kender til.
Da vi ankom, forsøgte vi at få aktiveret vores pressebilletter, men da vi ikke havde fået udarbejdet visitkort, så var der ikke meget at gøre. Det var ikke nok, at jeg havde fået udarbejdet t-shirts, hvor der stod ‘titlen.dk’.. Det var naturligvis ikke afgørende for vores besøg, så vi betalte glædeligt for vores entre til Bogforum 2018.

Det så umiddelbart helt uoverskueligt ud at kunne overskue hele bogmessen, så vi gik en grundig tur rundt i de respektive haller for at inspicere diverse stande. Krimimessens stand blev hurtigt en favorit, hvor vi lyttede til flere samtaler med krimiforfattere.

Vi glæder os begge til at deltage i forårets Krimimesse næste år, hvor vi får en meget mere tilpasset bogoplevelse til vores temperament.

Det blev også til et par nye titler til bogreolen for os begge. Jeg selv gjorde brug af et helt vanvittigt godt tilbud hos Lindhardt og Ringhof – 3 bøger for 100 kroner. Det var i min optik et tilbud, der næsten var for godt til at kunne være sandt. 2 x Stefan Ahnhem og 1 x Pierre Lemaitre.
Krimimessens stand uddelte en gratis bog af Harlem Cohen til dem, der valgte at deltage i deres konkurrence, så den blev også en del af reolen.
Til slut blev der investeret i en ny forfatters kreation – “De Brændemærkede – før”
Min far købte seneste udgivelse af Dennis Jürgensen, “Eksploderende skadedyr” og benyttede lejligheden til at få en kort snak med og samtidig signeret bogen af forfatteren himself – og købte også  bogen “De Brændemærkede – før” af debutforfatteren Jacob Hyttel.

Jeg synes egentlig, at det var en ganske fin førstegangsoplevelse, som jeg kan kigge tilbage på som en dejlig dag tilbragt i godt selskab.

Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar