Snemanden skrevet af Jo Nesbø er en meget klassisk kriminalroman, der helt lever op til forfatterens fremragende skrivestil. Snemanden er den 7. bog i serien om den norske vicekommissær, Harry Hole og er en direkte efterfølger til de foregående kriminalromaner i serien om den alkoholiserede politimand.
Da sneen falder for første gang i den norske hovedstad Oslo, forsvinder en lokal kvinde ved navn Birte Becker. En snemand står i familiens have med moderens halstørklæde om halsen. Det virker ganske mærkværdigt, da Birte elskede dette tørklæde og aldrig ville efterlade det på en kold snemand i haven.
Forsvindingssagen minder uhyggeligt meget om tidligere sager om forsvundne personer på netop den dag, hvor sneen faldt for første gang. Dette vækker interessen hos den norske kriminal-afdeling og Harry Hole, som er den eneste i den norske styrke, der tidligere har fanget en massemorder.
Derfor sættes han i spidsen af efterforskningen, der viser sig at blive langt større end først antaget. Birte Becker er nemlig ikke den eneste kvinde, der forsvinder i vores naboland.
Sideløbende med efterforskningen følger vi traditionen tro også Harry Holes personlige liv.
Harrys forhold til hans tidligere kæreste Rakel begynder stille og roligt at svinde hen, da hun har mødt en ny mand.
Det er en svær erkendelse for Harry, da han ikke selv har fundet en ny kvinde at holde af. Oleg, som er Rakels søn fra et tidligere forhold med en russisk mand, har ikke samme nære forhold til Rakels nye kæreste, som han havde til Harry.
Derfor har Harry og Rakel fortsat et fælles bånd i form af sønnen, der skal vise sig at blive skæbnesvangert.
Jo Nesbø skriver på en formidabel måde, der formår at give læseren en hel klar fornemmelse af, hvordan omgivelserne er for hovedpersonerne i bogens univers. Selvom man sidder på afstand og læser bogens handling, kan man stadig mærke snefnuggene lande på sin egen pande. Den anspændte stemning under jagten på den kyniske morder, skinner helt tydeligt igennem og giver en anspændthed undervejs i bogen.
Jeg sad undervejs i hele bogens handlingsforløb og gættede med på, hvem morderen var. Selvom jeg hurtigt havde nogle ideer omkring, hvem morderen var, blev disse ideer og tanker gjort til skamme.
Bogen er fuld af overraskelser, hvilket kun gør læseoplevelsen endnu bedre.
Meget klassisk Jo Nesbø afslører han først sin gerningsmand lige inden slutningen af fortællingen, hvor den sidste del udelukkende handler om at finde og pacificere gerningsmanden.
Derfor ved man stort set aldrig, hvad de sidste sider bringer – udover at man som i de tidligere bøger ved, at man bliver overrasket.
De forrige bøger har haft lidt for meget om Holes problematiske forhold til alkohol indblandet til min smag, så jeg var glædeligt overrasket over, at dette ikke havde den største indvirkning på hovedpersonens gøren og laden i Snemanden.
Bogen var efter min mening en af de bedste i serien om Harry Hole.
KARAKTER
Ingen kommentarer