Boganmeldelse – Fjendespor af Keld Broksø

Boganmeldelse - Fjendespor af Keld Broksø

Fjendespor er skrevet af den danske journalist, kommunikationsrådgiver og forfatter Keld Broksø. Mit kendskab til Keld var inden påbegyndt læsning ikke eksisterende, hvilket min anmeldelse vil bære præg af. Men som nogen måske har bemærket, så kan jeg godt lide at læse forfattere, som jeg ikke på forhånd et forhold til.

Den dansk adopterede kriminalbetjent, Stefan Kushova Andersen, bliver pludselig indhentet af sin fortid på et albansk børnehjem, der bød på en voldsom start for den lille dreng. Glemte bånd til familiemedlemmer indhenter den danske politimand, hvilket udfordrer ham gevaldigt. I takt med dette er pyramidespil en stor del af de albanske klaners voksende indkomst, og kombineret med våben-, narko- og menneskesmugling bliver disse mere og mere farlige. Stefan kommer i historien vidt omkring, og hele historien bliver kickstartet med et mord i New York.

Som introduktionen til bogen antyder det, så var den en kende “all over the place”. Vi bevæger os i flere tidszoner, og der bliver nævnt lande og byer rundt omkring i Europa. Der er fart over feltet – hvad turene til og fra Balkan angår. Jeg kunne næsten blive helt rundtosset. Anderledes står det til med udenomssnak og fyld. Her er tempoet aftaget en smule og har af en eller anden grund mere fokus på dialog og forklarende elementer, hvilket er synd og giver bogen er “tung” fornemmelse at sidde med.

Jeg var som nævnt ikke på forhånd bekendt med forfatteren, og derfor havde jeg heller ikke tidligere læst noget af Keld Broksø, men jeg har læst en del anmeldelser af hans tidligere bøger, og størstedelen af disse har tilkendegivet, at Keld kunne være en forfatter, man skulle holde lidt øje med i fremtiden. Af samme grund valgte jeg at takke ja til tilbuddet om at anmelde hans seneste, Fjendespor. Jeg gik til opgaven med opløftet sind, men måtte relativt hurtigt erkende, at politiske dramaer forklædt i en hårdkogt actionthriller ikke altid er mig.

Jeg blev skuffet. Måske fordi mine forventninger var skruet en smule i vejret på forhånd. Måske fordi at jeg havde læst, at andre fandt bøgerne ganske interessante. Men mest af alt fordi, at jeg faktisk mente, at bogens bagside i den grad solgte bogen rigtig fint. Det lød i den grad som en bog med ild i rumpetten og noget lige til min smag. 

Men det skal ikke være ris det hele. Fjendespor indeholder også mange gode sekvenser, som giver bogens historie kant. Den fortæller om et barskt miljø i kriminelle bander, og giver et, om ikke andet meget detaljeret, indblik i Albanien.

Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar efter aftale med forfatteren – tusind tak for bogen.


KARAKTER

Der skal mere til for rigtig at imponere mig Fjendespor af Keld Broksø
4 / 5
Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar