Boganmeldelse – Den grænseløse af Jussi Adler Olsen

Den Grænseløse er 6. bind i serien om Afdeling Q under Københavns Politi. Carl Mørck, Assad, Rose og gruppens nyeste medlem Gordon får en ny sag ind, som sender førsteholdet afsted til Bornholm i forbindelse den nyeste sag.

Carl bliver en tidlig morgen ringet op af en bornholmsk kollega, som har en gammel sag til den københavnske afdeling, han ønsker at de ser på. Carl er normalt ikke let at trænge igennem til, og desværre for hans bornholmske kollega er dette også tilfældet denne morgen. Bornholmeren må opgive at komme i forbindelse med Mørck og stille lægge røret på igen.
Rose får dog øjnene op for sagen, da bornholmeren træffer den mest drastiske beslutning, man kan – nemlig at tage sit eget liv for at kaste opmærksomhed over sagen.
Dette får Afdeling Q afsted til solskinsøen i jagten på en 17 år gammel sag. De bliver trukket igennem kulter, overtro og spirituelle oplevelser.

Bogens egentlige plot er meget lang tid undervejs. Bogen var efter min smag lidt for beskrivende i begyndelsen, og det var først til slut, at det rigtig gibbede i mig.
Til trods for den langsomme handling, så får vi endnu engang lidt mere information om hele Danmarks yndlings krimi-trio – Carl, Assad og Rose. Figurerne udvikler sig, og vi får små hints igennem bogens handling, der trin for trin afslører små bidder af deres alle tres forhistorier.

Nu hvor jeg sidder og tænker over bogens handling og specielt epilogen, som jeg naturligvis ikke vil røbe i denne anmeldelse, går det pludselig op for mig, hvorfor jeg så godt kan lide Jussi Adler Olsens univers. Han formår at afslutte en ellers kedelig og triviel fortælling på en sådan måde, at man bare må kaste sig over næste bind i serien for at få mere information om hovedpersonerne – og det har naturligvis også sin charme.

Der er ingen tvivl om, at Jussi skriver levende og generelt helt fantastisk, men jeg savner stadig passionen fra Journal 64. Selvom man ikke kan tillade sig og sidde og sammenligne Den Grænseløse med tidligere udgivelser, så er det ganske svært, når forfatteren tidligere har leveret mesterværker.
Jeg håber inderligt, at han finder tilbage til hans oprindelige skrivestil og fantastiske formidling af spænding.

Denne bog var for mig en gennemsnitskrimi, og det eneste der trækker bogen op på 3 stjerner er de sidste sider i bogen.