Forfatteren Frode Sander Øien er under pseudonymet Samuel Bjørk kommet på banen igen i 2016 med en ny krimi ved navn ‘Uglen dræber kun om natten’ med de noget plagede efterforskere Munch og Krüger i de førende hovedroller.
Når man er en film eller en bog, er det altid grusomt uretfærdigt at være to’er, for efter en ofte succesfuld etter er det næsten umuligt ikke at skuffe de mange og store forventninger til fortsættelsen. Og jeg er desværre nødt til at sige, at ’Uglen dræber kun om natten’ skuffer mig noget og i hvert fald ikke formår at leve op til sin forgænger i serien.
Hvor den første krimi ‘Der hænger en engel alene i skoven‘ fangede læseren i kraft af en handling i et hæsblæsende tempo med en serie uhyggelige forbrydelser på små børn og trusler om flere af slagsen, så kniber det voldsomt for ’Uglen dræber kun om natten’. Historien kommer fint i gang med et mord på en ung pige, hvor alt peger på, at der er tale om et ritualmord og dermed en begrundet frygt for, at flere lignende måtte følge. Men historien og spændingen fader lidt ud, og det bliver i langt højere grad en beskrivelse af efterforskernes personlige problemer, som kommer til at fylde. Den ellers dygtige og skarpe Mia Krüger lider stadig af gammel skyld og selvmordstanker og kompenserer herfor med et voldsomt overforbrug af alkohol og piller. Lederen af specialenheden, Holger Munch har svært ved sit liv, fordi han ikke kan komme sig over, at han blev forladt af sin kone for år tilbage, og det bliver værre af, at han er forfærdelig jaloux på ekskonens nye mand. Samtidigt lever han ganske usundt, og det bliver lidt for ensformigt og patetisk, at vi hele tiden hører om, at han tænder den ene smøg med den anden, og at han her i anden bog konstant omtales som ”den velnærede efterforsker” eller ”den velnærede chef”. Jo tak, vi har forstået, at han er overvægtig! For at det ikke skal være løgn, er endnu et medlem af teamet, nemlig ham der kaldes Curry nu også helt ude i tovene i form af, at han spiller hasard og faktisk har spillet sin og konens formue op. Dette fører så måske meget naturligt med sig, at konen smider ham ud, og at han derfor hele bogen igennem er konstant beruset og ikke kan passe sit job.
Så der er for lidt substans i den handling, som ellers skulle bære bogen igennem, og plottet virker kunstigt konstrueret. Den udpenslede beskrivelse af efterforskernes personlige problemer og konsekvenserne af disse fylder alt for meget og gør desværre bogen til en lidt kedelig oplevelse ovenpå den ellers lovende start.
Forfatteren skulle måske have lyttet lidt til de to danske spasmagere, Haugaard og Nørbygaard, da de i slutningen af 80’erne efter – i hvert fald i publikums øjne – en rimelig succesdebut med deres første spillefilm, ’Jydekompagniet’ valgte at gå direkte til ’Jydekompagniet 3’ og springe to’eren over, netop fordi de vidste, at to’eren ofte får dårlige anmeldelser.
Sønnike og blog-ejer Mathias har læst den tredje og foreløbig sidste krimi i serien om Munch og Krügers udfordringer, ’Drengen i sneen’ og anmeldt den til 5 stjerner – se anmeldelsen her på bloggen – og det er da positivt at høre, at forfatteren har oppet sig gevaldigt. Jeg er selv lige nu trekvart henne i bogen og er helt enig i bedømmelsen, men det ændrer altså ikke ved, at bind to ’Uglen dræber kun om natten’ desværre ikke kan få mere end 3 stjerner.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
KARAKTER
Ingen kommentarer