For barnets bedste er en ny kriminalroman af to dygtige og garvede kvinder inden for journalistikken og krimigenren. Line Tolstrup Holm og Stine Bolther er forfatterne bag det, der kunne vise sig at være et fremtidigt meget succesfuldt krimipar. Line Tolstrup Holm har tidligere været nomineret til Cavlingprisen for sine velskrevne historier. Stine Bolther er måske mest kendt for sine programmer på Kanal 5 og sine efterhånden mange bogudgivelser om kriminalstof.
En udstilling på politimuseet i København om uopklarede mordsager gennem 100 år er ved at tage form med Maria Just som primus motor. Samtidig bliver Røde Kors’ generalsekretær fundet myrdet på en sådan måde, der får de fleste til at måbe og med et gådefuldt tegn indridset i sit korpus. Ledelse, politikere og medierne presser sagens to efterforskere for svar, men deres rådvildhed vil ingen ende tage. Maria finder dog en forbindelse med drabet på generalsekretæren og et dobbeltdrab for over 50 år siden, hvilket bringer hende ind i efterforskningens midte og orkanens øje.
‘For barnets bedste føles ung, moderne og frisk i sin tilgang. Det er et herligt sprog, hvor man nemt kan føle, man sidder og læser en helt normal dialog to mennesker imellem. Måske jeg er forudindtaget, men jeg følte det af og til som om, jeg læste en avisartikel – rart.
Det er helt tydeligt, at de to forfattere har meget stor erfaring – eller brugt ufattelige mængder af tid på at researche – inden for feltet. Det indebærer alt lige fra, hvordan der aktivt bliver gået til et gerningssted eller opklaringen af en forbrydelse. Men det grænser næsten til det belærende, og man bliver som læser virkelig klædt godt på – nogle gange i en sådan grad, at man godt kan føle sig underdanig.
‘For barnets bedste’ er den mest “krimiede” kriminalroman, jeg længe har læst. Der er så mange faglige begreber, tekniske termer og solid knowhow, at jeg ikke vil høre nogen kalde ‘For barnets bedste’ for noget andet end en kriminalroman. Dog skal det siges, at der ikke er mange kriminelle handlinger ind over, og det gør det til en mærkelig oplevelse og lidt småkedeligt i min bog.
Man skulle tro, at vi “slap for” endnu en krimi med en hærget efterforsker og en småkedelig journalist, og det gør vi også til dels – og så alligevel ikke helt. Fordi den kære Michael har godt og grundigt rod i privaten (fylder heldigvis ikke alverden) og hovedpersonen Marias veninde er journalist og har en overraskende betydningsfuld rolle i bogen, vil kommende læsere bemærke.
Jeg fik to eksemplarer tilsendt af forlaget – ganske givet ved en fejl, men det betød samtidig, at jeg gav den ene til min kære medblogger og far, og du kan derfor læse hans kommentarer til romanen til sidst i anmeldelsen.
Forfatterne er to kvinder, der ved en masse og samtidig vil en masse med deres udgivelse, men som for mig at se har lidt svært ved at begrænse sig, og det går lidt ud over min læseoplevelse, desværre.
Nu læste jeg et såkaldt læseeksemplar, og hvis det stod til mig, ville jeg barbere nogle sider af, da jeg synes, der bliver danset lige lovlig meget rundt om den varme grød til tider.
Med fare for at gentage mig selv, så synes jeg, ‘For barnets bedste’ er en rigtig fin kriminalroman, der blot vil alt for meget og bliver lidt for kedelig og uinspirerende – dog kun engang imellem. Det er dog hverken den bog, jeg har haft sværest eller lettest ved at lægge fra mig, og derfor får den også en kedelig leverpostej-agtig karakter fra mig.
Oles kommentarer herunder
Farmand læste jo som nævnt bogen samtidig og synes nu nok, at leverpostej-referencen skal ændres til i hvert fald så at kaldes gåseleverpostej-agtig, som – omend ganske politisk ukorrekt – så som analogi til bogens kvalitet hæver den en stjerne. Hvad den fortjener, synes jeg.
Det kan godt være, at sønnike har ret i, at den ene del af forfatterparret, Stine Bolthers store interesse for gamle kriminalsager i starten af bogen medfører lidt vel lange beskrivende passager, men bogen vinder nu alligevel med en spændende afslutning. Og at både Holm og Bolther har en fortid som journalister fornægter sig heller ikke – og er efter min mening med til at tilføre bogen et ekstra plus. Jeg tænker her på, at beskrivelsen af regeringens rolle og interesse i Røde Kors-sagen giver nogle sjove og interessante associationer til vores aktuelle regerings magtfulde og topstyrede håndtering af Corona-krisen.
Så alt i alt efter et par snakke over en kold øl eller to på terrassen ender vi samlet på 4 stjerner til den nyudklækkede duo.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som et anmeldereksemplar fra forlaget Politikens Forlag.
KARAKTER
Ingen kommentarer