Med ’Otte måneder’ har den svenske forfatter Magnus Montelius, der helt tilbage i 2012 udgav sin første og hidtil eneste bog, en spionroman ved navn ’Manden fra Albanien’, begået en politisk spændingsroman om intriger og maskepi i den svenske regering. Da den udkom i slutningen af 2019 fik den vist nok meget fine anmeldelser i de professionelle medier. Og det var bestemt meget fortjent, hvis man er vild med politiske intriger, som man bl.a. gennem flere år har kunnet opleve i den populære Netflix-serie ”House of cards”.
Nina Wedén er en ung, smuk og ambitiøs journalist, som dog ikke har formået at få ansættelse på nogen af de større svenske dagblade, så hun har måttet friste en tilværelse som freelancer inden for petit-journalistik ved at lave små reportager for lokale ugeaviser om bryllupper og andre ligegyldige begivenheder. Indtil hun en dag via et mystisk tip får muligheden for et gevaldigt scoop og afslører Sveriges udenrigsminister i en nok så kendt, men ikke desto mindre prekær og pinlig situation i sengen med en prostitueret på et hotel i Berlin.
Nina fælder dermed udenrigsministeren, som tvinges til at gå af, og da det regerende socialdemokrati står og mangler en oplagt intern kandidat til posten, hyrer man i hemmelighed et konsulentfirma til at finde en efterfølger. Ganske overraskende finder man ved hjælp af rekrutteringsbureauet frem til en politisk helt uprøvet profil, nemlig Jacob Weiss, som i mange år har arbejdet i udlandet, og som er karismatisk og gennemslagskraftig.
Endnu mere overraskende måske – ikke mindst for hende selv – er det dog, at en topembedsmand i regeringen vælger at pege på Nina som pressesekretær for den nye udenrigsminister.
Weiss slår hurtigt – og med god hjælp fra den kompetente Nina – igennem i medierne som en populær og succesfuld minister, men der lurer noget under overfladen, som måske ikke er helt som det skal være. I regeringstoppen har man ikke helt tillid til det lidt oversmarte konsulentfirma, der medvirkede til rekrutteringen af Weiss, så derfor har man sideløbende i ansættelsesproceduren haft en tidligere spindoktor og nu selvstændig rådgiver, Max Boije, til at lave et kritisk baggrundscheck på Weiss og hans CV, og Max fanger et hul i CV’et på otte måneder, som ingen – end ikke Weiss selv – kan eller vil redegøre for.
En interessant fortælling om taktiske fortielser og mange intriger i regeringen og dens embedsværk gør Montelius’ politiske spændingsroman til en absolut læseværdig oplevelse, især da hvis man er lidt af et politisk dyr eller i det mindste bare politisk interesseret. Og lige netop dér har jeg det lidt tungt med politiske romaner.
Gode krimier og thrillere er netop gode, fordi fiktionen overgår virkeligheden, som når man læser Nesbø, Ahnhem og Jens Henrik Jensen, hvor der sker ubegribeligt bestialske mord og spændende hændelser, eller når man læser nogle af de nyere psychotainment-værker, som f.eks. Michaelides’ ”Den tavse patient” eller de skånske psykologiske thrillere af de la Motte, hvor man som læser bliver holdt hen i åndeløs spænding og uvished til det sidste.
I den politiske verden er det snarere sådan, at virkeligheden overgår fiktionen, når man læser om, hvad der kan foregå i gymnastiksalen eller forsamlingshuset umiddelbart efter et kommunalvalg, eller når Trump i fuldt alvor beskylder den kinesiske regering for bevidst at have sluppet Corona-virusset løs mod den øvrige verden – dér kan fiktionen i de politiske romaner slet ikke være med!
Nu er det altså heller ikke sådan, at jeg ligefrem kedede mig ved læsningen af ”Otte måneder” på samme måde som Krause-Kjærs politiske romaner har kedet mig. Montelius’ politiske spændingsroman er velskrevet og har et godt flow, så er man politisk interesseret, er bogen absolut værd at læse, tænker jeg. Den formåede bare slet ikke at komme ind under huden på mig, som derfor vurderer den til en blød mellemvare til en middelkarakter. Så det må blive 3 stjerner – mere kan det altså ikke blive til.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.
KARAKTER
Ingen kommentarer