Mørket af Ragnar Jónasson er en ny islandsk kriminalroman. Det er nok en af de bøger, der vil være at finde i genren, nordic noir. Den er kold, dyster og til tider også en kende kedelig, hvis du spørger mig. Men du kan selvfølgelig læse anmeldelsen og få svar på, hvorfor jeg så siger, den er lidt ke’lig.
Vi følger den efterhånden aldrende efterforsker Hulda Hermannsdottir i Island. Hun er i sin karrieres efterår, men hendes sind og efterforsker-gen er bestemt ikke gået på pension endnu. Faktisk er hun en af de bedste efterforskere islandsk politi har set, men alderen er hendes største hæmsko, og nye kræfter er klar til at tage over omgående. Hulda får ikke mange ben til jorden, og hun bliver derfor relativt hurtigt sat i skammekrogen med en gammel uopklaret sag, mens dagene blot går sin gang. En ung asylsøgende russisk kvinde er tidligere blevet fund død på en strand, men man mente selvmord var årsagen. En anden kvinde forsvandt i samme periode, og inden længe står flere magtfulde kræfter i kø for at sætte en stopper for efterforskningen.
Selvom Hulda er blevet bestemt til snart at skulle nyde sit otium, er hun ikke helt klar til at slippe tøjlerne og ønsker at fortsætte jagten på retfærdighed. Well, sådan kunne beskrivelsen på enhver kriminalroman vel egentlig være – altså det med den evige stræben efter at finde svar. Men den er nu stadig god nok.
Vi følger et par forskellige historier i ‘Mørket’. Hovedhistorien om Hulda i nutiden, en historie om en lille pige og hendes mor samt en tredje fortælling om en tur ud i Islands barske natur.
Jeg mener at erindre, at forlaget kaldte bogen for filosofisk. Det lød faktisk meget godt i mine ører, da jeg indledende havde en forventning om, at vi skulle bruge en hel del timer i selskab med vulkaner, klippe-frembrud og andre dele af den islandske natur, men i stedet blev det en halvfesen omgang.
Det går lidt sløvt. Lidt for sløvt til min smag vel at mærke. Men er du til en filosofisk “hyggekrimi”, der dog ikke har nogen egentlig feel good stemning, så vil jeg tro, at ‘Mørket’ kunne være noget for dig.
Sproget passer meget godt til hendes alder – ‘stævnemøde’. Det var en af de få ting, jeg bed mærke i. Måske det ændrer sig i de kommende bøger i serien, der foregår før denne tid. Ja, du læste rigtigt. Næste bog om Hulda Hermannsdottir foregår før denne tid, hvor hun formentlig har the time of her life i politiets efterforskningsafdeling. Vi hører altså historien baglæns.
Når man skriver, at en bog er kedelig, så er det helt naturligt vanvittigt negativt ladet, og det kan selvfølgelig også være ødelæggende for en given bogs salgstal, men jeg synes faktisk, at ‘Mørket’ var en smule kedelig. Og som jeg engang sagde i et interview til Fyens Stiftstidende, så vil jeg hellere være ærlig end rosende.
Måske du i stedet finder den virkelig inspirerende. Det er det, der er så fantastisk ved bøger. Vi finder noget vidt forskelligt spændende.
God læsning.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Gads Forlag.
KARAKTER
Ingen kommentarer