Anmeldelse af Missil – Nis Jakob

Anmeldelse af Missil - Nis Jakob

Missil er tredje bind af den danske forfatter Nis Jakob og indgår i serien om den danske Wolf og russiske Inessa. I samme serie findes spændingsromanerne: En død russer og 1000 piskeslag, som begge er anmeldt på bloggen.

I Rusland bliver seriens kvindelige hovedperson jagtet af den danske seriemorder. I sin jagt har han den russiske mafia i ryggen, som alle ønsker at komme Inessa til livs. For at få hende frem fra sit skjul planlægger seriemorderen at tage hendes familie som gidsler. I Danmark ender Wolfs kæreste på intensivafdeling, da hun forsøger at dykke ned i Wolfs blodige Afghanistan-traume. 
Sammen sendes de to hovedpersoner til Beijing, hvor de skal forsøge at infiltrere den kinesiske efterretningstjeneste.

Ja, efter den introduktion får man næsten helt sved på panden. Heldigvis er det ikke kun bagsideteksten, der er appellerende. ‘Missil’ er helt igennem en rigtig spændende thriller, der nok engang anvender hele verden som sin legeplads – som forfatterens to tidligere udgivelser i samme serie.
Det er endnu en hæsblæsende thriller fra den danske og endnu lidt for ukendte forfatter, som jeg efterhånden tror har sat sig OK fast i den danske læsers bevidsthed – om ikke andet nu hvor Mofibo for alvor har fået øjnene op for hans talenter.

Denne gang er vi kommet en tur til Asien, men det betyder, at forfatteren på ny inddrager den store verden i sine romaner og de elementer, der rører sig derude

Selvom mange ting er rigtig gode ved ‘Missil’, og jeg faktisk synes, at Nis fik bundet en fin sløjfe på fortælling (psst psst, der kommer en fjerde udgivelse næste år), så er der stadig et gennemgående element, som bliver ved med at nage en “sart” læser som mig.
Igen er alt nemlig, som det plejer. Ingen fingrene lægges imellem, og Nis Jakob får for alvor beskrevet seksuelle seancer ned til mindste detalje, hvilket altså trods alt til tider bliver en tand for meget til min smag. 
Men igen. Det er altid en smagssag, og jeg er ikke lige typen, der finder glæde ved at læse erotiske noveller eller lignende, så jeg bryder mig heller ikke synderligt meget om de smudsede eskapader. 

Jeg vil gå så langt og sammenligne Wolfs og Inessas far med vores anden danske forfatter Steffen Jacobsen. Der er mange ligheder og mange lignende kvaliteter, der især kommer til udtryk, når kampscenerne spidser til.

Tak for endnu en rigtig god roman, der underholder til sidste side.

Anmeldelsen og anmeldelserne af seriens tidligere romaner indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar af forfatteren bag bøgerne.


KARAKTER

Nis Jakob er et frisk pust til spændingsscenen i DK Missil af Nis Jakob
4 / 5
Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar