Jo Nesbø har gjort det igen – skrevet ‘Kongeriget’, der er en fantastisk gribende psykologisk (måske sådan nebenbei også en kærligheds-) thriller om det tætte bånd mellem to i sind vidt forskellige brødre, der på tragisk vis mistede deres forældre, da de var børn.
Ligesom han for et par år siden på finurlig og underfundig måde lavede sin egen fortolkning af Shakespeares Macbeth (anmeldelsen kan du naturligvis finde på siden her), har han nu igen i hvert fald midlertidigt forladt den sikre og populære serie om den hærgede politimand Harry Hole fra Oslo og begivet sig ud i det kolde og regnfulde vestland i Norge og skruet en mørk og spændende historie sammen om en lidt enspænderagtig indadvendt alenefyr, der lever sit eget rolige og forudsigelige liv oppe i Telemarken, indtil pludselig hans bror dukker op fra det store udland med en tiltrækkende og sød lille kone og i øvrigt en masse vidtløftige byggeplaner.
Hovedpersonen Roy i ‘Kongeriget’ er som nævnt ungkarl og lever sit eget stille liv på familiegården oppe på fjeldet lidt ovenfor en lille bygd ved navn Os. Her passer han en tankstation og nyder i sin fritid at rode med gamle amerikanerbiler og kigge efter fugle på fjeldet. Hans pulssvage hverdagsrytme bliver imidlertid voldsomt brudt, da hans udadvendte og karismatiske lillebror Carl pludselig en dag vender hjem til familiegården efter godt 15 års fravær i USA og Canada.
Carl er en rigtig businessman og har store altomvæltende planer for den lille hensygnende bygd. Han vil bygge et prestigiøst og prangende højfjeldshotel, der skal skabe liv, glæde og omsætning i det lille samfund, og han har nogle smarte ideer om, hvordan han kan få beboerne med til at finansiere projektet. Det er dog ikke alle i det lille lukkede og forbeholdne landsbymiljø, der er lige begejstret for planen, og Carls tilbagekomst vækker adskillige gamle skeletter i skabene til live igen. Ligesom den stovte og stærke Roy som beskyttende storebror i gamle dage til de vilde ungdomsballer måtte redde sin viltre og frække lillebror fra de øretæver, som han ellers var ved at rode sig ind i, så må Roy også nu som sin brors trofaste vogter komme sin lillebror til undsætning i flere farefulde situationer.
Nesbø formår virkelig generelt, men i særdeleshed også i ‘Kongeriget’, at komme omkring hele paletten af overraskende handlingsskift, og personskildringerne af de specielle typer i den lille bygd samt beskrivelserne af de to brødres forskelligheder og stridigheder sammenholdt med deres altovervindende broderkærlighed er på et sublimt og genialt niveau, som vi ofte ser det hos forfatteren.
Jeg er principielt modstander af at bruge engelske udtryk, når der findes tilsvarende danske, men ordet spænding er simpelt hen ikke rammende nok, idet man hele vejen igennem bogen – og det gælder faktisk helt fra starten – sidder med en følelse af, at sandheden eller fakta er anderledes, end det som man lige får beskrevet i nuet, men hvad mon det kan være? Det engelske ord for spænding, nemlig ’suspense’ er derfor mere dækkende med sin etymologiske betydning at ’lade noget svæve i uvished’. Så selv om det ikke er en Harry Hole-krimi i gængs forstand med en efterforskende politimand, så er en af bogens mange stærke sider netop, at man allerede fra start svæver i konstant uvished om, hvad der mon er foregået, og at der er noget andet bag handlingen, som man fornemmer, men som man ikke rigtig kan komme ind til.
Jeg kan selvfølgelig ikke andet end stærkt anbefale denne familie-og hjemstavnsthriller af Nesbø, og jeg ved godt, at jeg som svoren Nesbø-fan måske nok ikke er den mest habile bedømmer. Jeg har læst samtlige hans bøger, selvfølgelig de efterhånden 12 krimier i serien om Harry Hole, men også den lidt overspændte ’Headhunterne’, der udkom for en del år siden, og hvor filmen i den grad formår at leve op til Nesbøs høje niveau. Og også de to selvstændige romaner, nemlig ’Sønnen’ og den tidligere omtalte ’Macbeth’ holder bestemt samme høje niveau. Jeg undlader så her at bore for meget i de to eneste svipsere fra Nesbøs hånd, nemlig ’Blod i sneen’ og ’Midnatssol’, som jeg anser for noget fraklip fra noter og research, som nogen åbenbart har syntes kunne udgives som krimier – om det er forlaget, der har presset på, eller om forfatteren selv lige stod og manglede penge til udbetaling til et feriehus i Frankrig, ved jeg ikke, men de to i såvel overført som bogstavelig forstand tynde krimier kunne nu godt være blevet i skuffen.
Med ’Kongeriget’ er der imidlertid ingen vaklen i geledderne, så stor tak for en overordentlig vellykket og intens spændende roman, som selvfølgelig kun kan belønnes med 6 fuldt fortjente stjerner.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.
KARAKTER
Ingen kommentarer