Leif Davidsen har gjort det igen … igen, fristes man til at sige. Skrevet en gribende og medrivende politisk spændingsroman i form af ‘Forræderens børn’ – som han har gjort det så mange gange før.
’Forræderens børn’ hægter sig på forgængeren ’ Djævlen i hullet’, hvor vi følger halvsøskendeparret Laila, der såmænd i det daglige driver en campingplads i Bogense sammen med sin åh så almindelige mand Anders – og Tor, der har en turbulent fortid som russisk elitesoldat og nu bor i en lille by ved bredden af Volga sammen med sin russiske mor. Det umage søskendepar har nu for kort tid siden mistet deres fælles danske far, der allerede da Laila var en ganske ung pige pludseligt hoppede af, blev spion for Rusland giftede sig og fik sønnen Tor, Lailas halvbror.
Igen har Leif Davidsen ladet sig inspirere af virkelige og aktuelle hændelser, nemlig det voldsomme mordforsøg i foråret 2018 i England på den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, hvor de kun med det yderste af neglene overlevede et attentat med nervegiften Novichok.
’Forræderens børn’ kickstarter netop med, at en russer bosiddende i Ringkøbing myrdes med denne nervegift, mens hans datter, der er på besøg fra London hos faderen med nød og næppe slipper levende fra attentatet.
Børnene af den danske dobbeltagent, som titlen referer til, lokkes af den russiske efterretningstjeneste til at bistå med at finde ud af, hvem der egentlig står bag giftmordet, og det bliver en farefuld færd, som bringer halvsøskendeparret til Italien, hvor de kommer i dramatisk nærkontakt med rivaliserende russiske efterretningstjenester, ligesom de også ryger ud i voldsomme problemer, da de kommer til at træde den russiske paramilitære gruppe Wagner – en pendant til den amerikanske private hær Blackwater, der opererede anonymt for den amerikanske regering i Irak – over tæerne i livsfarlig grad.
Leif Davidsen er fænomenalt dygtig til at udnytte den politiske virkeligheds nærmest groteske tildragelser til at skabe nogle brandspændende historier, og jeg elsker den efterhånden snart halvgamle knark for hans fantastiske historier – uanset om de foregår på Balkan, i Spanien, i Cuba eller i det sammenfaldne Sovjet.
Jeg har læst samtlige hans romaner – helt tilbage fra ’Uhellige alliancer’ fra 1984, og de holder alle flyvehøjde, også selv om de varierer i tema og geografi. Jeg er stadig meget begejstret for ’Lime’s billede’ fra 1998, men også ’På udflugt efter Hemingway’ fra 2008 står frisk i erindring hos mig som storslåede og fængende romaner, så har du ikke læst så meget af Davidsen, så er det bare at komme i gang med det store og generøse udbud, som han stiller til rådighed.
En gratis sidegevinst er Davidsens skarpe pen, et flot sprog, nogle præcise og underholdende skildringer af de politiske og geografiske miljøer, som handlingerne udspiller sig i – og så selvfølgelig hans undertiden underspillede sarkasme, når han qua sin fortid som journalist og udenrigskorrespondent for DR spidder nogle af de studieværter som vi nu om dage ser i TV med stramtsiddende habitter og blanke spidse italienske sko. En nyhedsformidler er ikke længere en nyhedsoplæser – nu er det en såkaldt studievært, som står op og signalerer overskud og troværdigt overblik….. Om det er Kåre Quist eller Poul Erik Skammelsen, han hentyder til, er vel sagtens ligegyldigt, for de er vel på en eller anden måde to alen ud af et stykke.
Jeg plejer her på siden at belønne krimier med fart og tempo samt mange og voldsomme mord med pænt mange stjerner, når det hele lykkes, og det vil jeg fortsat gøre. Men jeg er og bliver fan af Leif Davidsen og hans spændende fiktive skildringer af kendte politiske brændpunkter, så jeg kan sagtens leve med, at hans romaner ikke er så actionprægede. De har så meget andet at byde på, som rigeligt overgår de der ’fast and furious’-krimier, som jeg altså ellers er godt tilpas med.
Leif Davidsen skal selvfølgelig have fuldt hus på skalaen, så for første gang, siden vi gik over til 0-6 skalaen her på siden, er jeg oppe at ringe med 6 stjerner! Det bliver en god sommer for alle jer, der lader jer inspirere til at læse ‘Forræderens børn’.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
KARAKTER
Ingen kommentarer