‘Gud har travlt’ – Vi elsker andre og os selv ihjel, som er bogens fulde titel er skrevet af danske Carsten Busk og er, hvad man kan kalde for en blanding mellem en spændingsroman og en kriminalroman. Bogen er fjerde selvstændige roman om auditøren Charlotte Winter og kan, som bagsiden beskriver det, læses uafhængigt af de foregående i serien.
Indvandringen til de rige og kristne nordeuropæiske lande har nået sit klimaks, og det medfører desværre langt flere sammenstød grundet ideologiske, kulturelle og religiøse forskelle. Af samme grund har det indvandrerkritiske politiske parti Sikker Kurs fået rigtig godt fat i danskerne og modtager flere og flere støtter. En journalist sætter sig for at skrive en artikel om partiet og forsøger at finde ud af, hvorfor medlemmerne værdsætter dets leder i så voldsom en grad, som det er tilfældet.
‘Gud har travlt’ er en rigtig interessant fiktiv roman, som skildrer nogle af de meget aktuelle ting, vi også ser i samfundet i dag. Eller om ikke andet ved forrige folketingsvalg.
De meget sammenlignelige navne – eksempelvis tv-stationer og politiske partier – med virkeligheden kan vurderes på to måder. Enten er det lidt uambitiøst og helt galt fra forfatterens side, eller også kan man anskue det som en måde at inddrage realismen i fiktionen. Jeg mener dog, at Carsten Busk sagtens kunne have skabt en realistisk bog uden navne og talemåder, som kan ses i virkeligheden i disse tider.
Vi vil gøre Danmark stort igen minder meget om “Make America Great Again”, som Donald Trump jo proklamerede og partiet “Sikker Kurs” vækker sikkert også genklang hos de fleste.
Når jeg bruger ordet “uambitiøst”, så bunder det i, at bogen her er ekstremt aktuel. Den virker til at være baseret på virkelige hændelser, som man kan nikke genkendende til som læser, men til det såkaldte “uambitiøse” kommer der også en ordentlig portion seriøsitet og godt håndværk.
Men når jeg lagde dette mindre “irritationsmoment”, som de respektive synonymer forårsagede, fra mig, så var ‘Gud har travlt’ en virkelig spændende roman – når man kommer et stykke ind i bogen. I min optik bruges der lang tid på at få beskrevet partiet og den ideologi, der ligger til grund for dets holdninger, og det er såmænd ganske fint. Men jeg kunne godt lige have tænkt mig en kende mere knald på for at få bedømmelsen helt op, hvor det for alvor bliver interessant.
Jeg har ikke læst noget af den gode Carsten Busk tidligere, og jeg kan derfor af gode grunde ikke udtale mig om karakterernes udvikling, eller hvorvidt tidligere personer vender tilbage i denne roman. Men jeg kan dog fortælle, at du uden problemer kan læse ‘Gud har travlt’ uden at have stiftet bekendtskab med forfatterens tidligere udgivelser.
En sidste lille ting, jeg vil pointere, er, at bogen er utrolig letlæselig. Der er ikke mange linjer på siderne og linjeafstanden er behagelig, men jeg mangler nogle kapitler for bedre at kunne tage 10-20 minutter af gangen. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvornår jeg kunne holde pause i min læsning uden at afbryde samme midt i en afhøring eller lignende – blot en sidebemærkning.
Alt i alt er det en gennemført roman, som også vækkede nogle følelser i mig undervejs.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren selv. Tusind tak for bogen.
KARAKTER
Ingen kommentarer