Drabscheferne – De uopklarede sager er en ny dansk true crime-serie, hvor tidligere og nuværende drabschefer gennemgår efterforskningen af otte tidligere og uopklarede drabssager. Anmeldelsen er baseret på seriens to første afsnit.
Jeg blev kontaktet af produktionsfirmaet bag serien – går jeg ud fra – med ønsket om at anmelde denne nye dansk true crime-serie, som kan ses på Dplay. Det ville jeg naturligvis gerne, da jeg mener, at det stemmer meget godt overens med resten af indholdet på bloggen og ikke falder alt for meget uden for mit mere eller mindre nye tiltag – at anmelde krimiserier og lign.
Har man set krimi-stof produceret til Kanal 5 og lign. kanaler fra Discovery tidligere, så kan man nemt kende stilen i ‘Drabscheferne – De uopklarede sager’. Det er fuldstændig det samme som at se en anden udsendelse. Nogle kan godt lide denne tilgang, hvor andre er lidt mere tilbageholdende.
Jeg hører nok mest til sidstnævnte og må nok desværre indrømme, at serien måske lige så vel kunne være lavet som en podcast. Der er ikke meget at hente i de visuelle billeder på skærmen andet end at få sat ansigt på nogle af de medvirkende.
Der er naturligvis også nogle få billeder af gerningssteder og relevante scener fra opklaringsarbejdet, men det bliver desværre lidt for “overklippet/skamklippet” og amerikaniseret til min smag. Med det mener jeg, at der bliver smurt lidt for tykt på med dramatikken – så meget, at det faktisk gør lige det modsatte – det blev til dels kedeligt i længden at høre om sagen. Det kan sagtens tænkes, at det kommer til at virke bedre, hvis man ser programmerne uden løbende afbrydelser i form af reklamer.
De to anmeldte afsnit i ‘Drabscheferne – De uopklarede sager’ blev for mig at se i stedet lidt for langtrukne, og jeg må desværre henvise til min tidligere artikel fra sidste år, der handler om, hvorvidt der er gået inflation i denne true crime-genre. Det, mener jeg lidt er tilfældet i denne mindre dokumentarserie.
Når det er sagt, er det også ganske interessant at følge med i politiets fejlede opklaringer. Hvad der ligger til grund for, at de ikke kunne løse gåderne i sin tid. Nogle gange er det manglende DNA, da dette simpelthen ikke var muligt og andre gange noget helt andet. I den modsatte ende end det fascinerende er det helt forfærdeligt at høre familien udtale sig til kameraet om deres mistede familiemedlemmer. Man kan jo kun forestille sig, hvor forfærdeligt det må være: ét at miste et familiemedlem, men oveni denne kendsgerning også mangle en dømt gerningsmand eller -kvinde, man kan skylde skylden på.
I første afsnit ser vi bl.a. også politiet tage sagen op igen, og dette afkræfter blot min nagende skepsis til de efterhånden flere kriminalromaner med “gamle sager” som primært omdrejningspunkt, som jeg nogle gange synes bliver lidt for fantastiske.
Lig en tidligere anmeldelse af en true crime-serie vælger jeg ikke at give et antal stjerner, da jeg endnu engang finder det en smule upassende. Alt i alt er det en fin serie, man sagtens kan se med en kop varm kaffe og et lille stykke chokolade til en ellers kedelig aften.
Du kan finde de nuværende afsnit i serien her.
Foto: Per Arnesen
Ingen kommentarer