Anmeldelse af Der hænger en engel alene i skoven – Samuel Bjørk

‘Der hænger en engel alene i skoven’ er den første i en serie af Samuel Bjørk, der er et pseudonym for den norske manuskriptforfatter og musiker Frode Sander Øjen, og allerede med hans første krimi her, der udkom i 2014, blev han kaldt en ny Nesbø.

Her op til sommerferien kom sønnike forbi sommerhuset med en god flaske rødvin og samtlige tre Bjørk-romaner, så han var sikker på, at jeg havde væske og læsning nok til en god start på ferien. Han har selv kun læst den sidste netop udkomne krimi i serien, nemlig ”Drengen i sneen”, og da jeg havde læst hans anmeldelse, som du også kan gøre det her på bloggen, og ytret interesse for bogen, ja, så fik jeg sørme lov at låne alle tre bøger i serien.

Debuten, ‘Der hænger en engel alene i skoven’, tegner godt, og referencen til Jo Nesbø er heller ikke helt skudt ved siden af, for der er tale om nogle gevaldigt bestialske og voldsomme mord med mange makabre detaljer og et velkomponeret og uforudsigeligt plot, som holder læseren fanget hele bogen igennem.

Da der findes en lille seksårig pige makabert hængt op i et træ i skoven og iført en gammeldags dukkekjole, møder vi den overvægtige og storrygende politikommissær Holger Munch, der har været forflyttet til provinsen efter en ifølge etaten uheldig håndtering af en medarbejdersag, men som nu tages til nåde igen og kaldes tilbage til Oslo for at genoplive den specialenhed, som han tidligere havde været leder for.  Sammen med sin nærmeste medarbejder Mia Krüger, som var årsag til forflyttelsen af Munch, og som siden har været suspenderet og nu frister en kummerlig tilværelse alene på en ø med en voldsom dødsdrift, der kun dulmes af alkohol og piller, skal de to sammen med teamet forsøge at opklare det uhyggelige mord – og helst meget hurtigt, da de snart finder ud af, at der efter al sandsynlighed er tale om en seriemorder. Der er nemlig ridset et 1-tal i den lille piges fingernegl, så noget tyder på, at det første mord kun er starten på en række yderligere forbrydelser.

Der er voldsom fart over feltet, og vi præsenteres for et kæmpestort persongalleri med en fanatisk religiøs sekt, der opfører sig noget mærkeligt og holder til i skoven i nærheden af findestedet, nogle tvivlsomme transseksuelle personager og en social- og sundhedsassistent på et også nærliggende plejehjem, som ikke har helt rent mel i posen. Så der sker en masse, og der er mange ting at holde styr på, men spændingen fastholdes lige til det sidste, og hvilke forbindelser de forskellige nævnte parter har eller måtte have til sagen, afsløres naturligvis først til allersidst.

Det er en enkel og let læst bog, som man kommer hurtigt igennem på trods af de knap 500 sider, men det er nu lige så meget den spændende handling som det er det enkle sprog, der er medvirkende til det.

‘Der hænger en engel alene i skoven’ er en absolut lovende debutroman, som fortjener 5 stjerner i min karakterbog.

Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.