Blod ved daggry er en ny kriminalroman af den danske forfatter Palle Schmidt, der også står bag bøgerne ‘De efterladte’ og ‘Ulv blandt ulve’. Alle bøger har hovedpersonen Hauge i front, som vi heldigvis også får lov til at følge i forfatterens seneste udgivelse.
Hauge er en pudsig kaptajn. Der er ikke så meget pis med ham, og han tør sige noget, hvor andre tier. Er du glad for sådan en karakter, synes jeg, du skal spænde sikkerhedsselen og forberede dig på en hårdtslående, kontant herre.
En ødelæggende rockerkrig er på trapperne på Vestsjælland. Hauge er netop blevet løsladt fra fængslet efter en hård tur, hvor han fik én på opleveren (denne kan læses i seriens forrige bind). En gammel bekendt, rockerlederen Jimmy, samler ham op og har brug for Hauges hjælp. Inden han får set sig om, står han midt i en skov med en gammel bekendt liggende død for sine fødder. Flere gisner om, hvem der står bag drabet og en eskalation af dimensioner står for døren, da kriminelle grupperinger nu lugter blod.
Det er sgu fjollet med granvoksne mænd på løbehjul og kaffer til +40 kroner for en americano. Ovenstående er to syn, der møder Hauge ved løsladelsen, og jeg må erkende, at jeg selv har tænkt tanken. Så ikke alene skriver Palle Schmidt en kriminalroman, der har en fængende handling og rød tråd, han skriver ligeledes krimier, der er jordnære og til dels “realistiske”. Og hvorfor så citationstegn?
Jo, ‘Blod ved daggry’ har nogle få sekvenser, hvor jeg godt kan sidde og tænke, at der er blevet brugt lige lovlig meget fantasi – udover det normale ved skønlitteratur, naturligvis.
Jeg tror, forfatteren skriver til et helt særligt segment. De læsere, som eksempelvis godt kan lide at læse biografier om rockere, hvilket også inkluderer mig, vil nok også kunne lide Hauge og slænget. Ikke så meget fordi rockere spiller en central rolle i romanerne, men lige så meget fordi hele jargonen er sådan: lige ud af posen. Tingene sker hurtigt, og man oplever heller ikke som læser at falde i søvn under lange dialoger.
En “krimi” der stiller en masse opfølgende spørgsmål. Grunden til jeg også stiller lidt spørgsmålstegn ved formatet krimi er, at det vel egentlig mere er en actionthriller, sådan som handlingen udfolder sig. Men, hvad ved jeg. Det er super fint.
Spørgsmålene, man sidder tilbage med, er, hvad der nu skal ske. Hvor i alverden føres historien nu hen?
Hauge er en ægte stridsmand. Mollie er et af de eneste levende væsener, der for alvor har betydet noget for vores hovedperson og jeg-fortæller.. Det skal hævnes.
Meget lige ud ad landevejen. Der sker rigtig meget på rigtig kort tid. Det hele afsluttes på et par dage, og jeg mener, vi får lidt for meget trivialitet og lidt for meget ungdomsroman. Derfor får ‘Blod ved daggry’ kun tre stjerner herfra.
Ellers er det en rigtig god læseoplevelse.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forfatteren, Palle Schmidt.
KARAKTER
Ingen kommentarer