Boganmeldelse – Rødder af Marie Louise Toksvig

Rødder er en yderst interessant fortælling om en gangsters udvej, som bliver fortalt af journalist Marie Louise Toksvig og Nedim Yasar. Den er gribende og ekstremt rørende, og på samme tid er bogen en ond beretning om et miljø, man helst ikke skal komme på kanten af, hvis man har sit liv kært.

Nedim vidste fra barnsben, at han ønskede at blive en skidt karl. Nogle af de ting, der trak mest i den unge fyr, var pengene, magten og æren. Vestegnen i 90’erne bød på mange af de hårde typer fra rocker- og bandemiljøet, som mere eller mindre stod på hvert et gadehjørne. Lynhurtigt blev han en del af flokken, og pludselig blev Nedim leder af sin egen gruppering, som stod bag en af de største rockerbander i Danmark. Men alting har sin ende, og Nedim kommer under et fængselsophold på exit-tanker.

Min anmeldelse er ganske givet farvet af min interesse for det miljø, som bogen beskriver. Jeg har en eller anden personlig ‘guilty pleasure’ ved det kriminelle miljø, og det kan måske lyde forkert, men jeg synes, der er et eller andet yderst interessant og dragende ved bandemiljøet – måske er det fordi, det er så hemmeligt, who knows. Det er lidt samme fascination, jeg har ved landets loger. Disse små samfund i det egentlige samfund, som har hver deres hierarki og rangorden, alt imens verdenen udenfor fortsætter som hidtil, virker tiltalende for mig. Jeg skal dog skynde mig at sige, at jeg hverken er medlem af en loge og heller ej en bande – og ej heller har ambitioner om at blive det.

I første halvdel af ‘Rødder’ hører vi om de hændelser, der var med til at forme den unge Nedim til det, han endte med at blive. Det er en barsk fortælling, som kun bekræfter den gamle sang om arv og miljø. På trods af en opvækst med en masse kærlighed fra sin mor, sad lussingerne alligevel løst og familiens overhovede, i form af den fraværende fader, havde ligeledes et hidsigt temperament.
Den skildrede opvækst er heldigvis en opvækst, der ligger milevidt fra min egen. Og det er måske netop derfor, at det er så tilpas dragende at læse om – at læse om, hvordan andre børn har oplevet deres barndom, når det er så tilpas langt fra ens egen.

Anden halvdel af bogen handler i højere grad om Nedims regime og efterfølgende hans kamp for at komme helskindet ud af al kriminaliteten. På trods af stor uenighed blandt hans tidligere venner og bekendte i miljøet klarer Nedim sig ud af sin ledende bande med skindet på næsen, men da han blev en offentlig figur, fik tonen som bekendt en anden lyd.

Man kan kun gisne om, hvorfor Nedim Yasar, som slap ud af kløerne på hans tidligere medsammensvorne og kumpaner, skulle likvideres på samme aften, som han med denne bog afholdt sin reception. 
‘Rødder’ er uhyggeligt interessant, og den giver læseren et fint indblik i tingene bag scenen, hvor respekten til de tidligere bandemedlemmer bibeholdes. Barsk læsning, der leveres som underholdning.

Anmeldelsen indeholder reklame, da jeg har lyttet til bogen på Mofibo. ‘Rødder’ er en af de bøger, hvor jeg virkelig føler, at jeg har kunne lave noget samtidig med, jeg lyttede til oplæserens stemme.