Det brændende brev er Dan T. Sehlbergs nyeste bog. Den udkom 1. marts i år hos forlaget Rosinante. Forfatteren har tidligere udgivet Mona og Sinon, hvor han med begge har haft stor succes.
Niklas Fors’ verden braser pludselig sammen. Hans kone befandt sig på et nedstyrtet fly, der var på vej til Indien. Niklas er overbevist om, at hans kone har skrevet et afskedsbrev, inden hun og resten af flyets passagerer styrtede i døden. I hans febrilske søgen på svar, bliver han infiltreret i en kriminel underverden, hvor penge er magt – og magt er penge. Her bliver de afdøde passagers sidste ord, de såkaldte ‘brændende breve’, bortauktioneret på det sorte marked til usympatiske og griske samlere.
Som jeg nævnte i begyndelsen af denne anmeldelse, så har Dan T. Sehlberg modtaget mange roser for hans tidligere bøger. Dette var også en af de medvirkende faktorer til, at jeg meget gerne ville læse Det brændende brev. Jeg har ikke tidligere selv læst noget af forfatteren, så jeg skal ikke kunne sige, om skrivestilen er den samme i de tidligere bøger – blot er den efter min mening en smule speciel i hans nyeste udgivelse.
For at være helt ærlig kan jeg ikke helt greje, hvad jeg synes om bogen. Den var virkelig speciel, og jeg kan ikke placere den i nogen bog, som jeg ellers er vant til at læse.
Der er ingen tvivl om, at forfatteren skriver formidabelt, og hans sprog er meget levende. Niklas Fors, bogens hovedperson, befinder sig på et tidspunkt i bogen midt i en indisk jungle i forbindelse med hans søgen efter svar. Her får man, som læser, næsten følelsen af at ens tøj klæber til kroppen, som det bliver beskrevet i bogen.
Bogens omdrejningspunkt er i sig selv hamrende grotesk. En hemmelig organisation, der har specialiseret sig i at opkøbe afdøde flypassagerers afskedsbreve, er fuldstændig ude af proportioner. Her sidder der nogle bagmænd uden en snert af etik og moral tilbage og på en ubehagelig måde fryder sig over andre menneskers inderlige sorg.
Tanken om denne hemmelige organisation er god, men jeg synes, at bogens opbygning bruger for lang tid på at komme frem til klimaks, desværre.
Det brændende brev får dig ikke til at bide neglene af fingrene, men i stedet kan man måske blive en smule forarget over, at visse – omend fiktive – personer kan tillade sig at opføre sig, som de gør.
Jeg vælger dog alligevel, på trods af min kritik, at belønne bogen med 3 stjerner, da jeg mener, at beskrivelserne er ‘on point’, og sproget er så tilpas levende.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar af forlaget Rosinante & Co. Tusind tak for bogen.
KARAKTER
Ingen kommentarer