De tre paver er tredje og sidste bind i Thomas Rydahls Erhard-trilogi. De to foregående bøger i serien, ‘Eremitten’ og ‘De savnede’, har fået flotte anmeldelser af diverse kritikere landet over, men jeg har desværre ikke haft mulighed for at læse dem.
Den tidligere eremit Erhard Jørgensen lever i ly, men på trods af hans skjulested, bestående af en hippie lejr, opsporer en tidligere fjende ham og beder Erhard om hjælp. Et mord er blevet begået på et katolsk børnehjem, som Erhard netop er stukket af fra. Aaz, en dreng Erhard har et personligt forhold til, flygter tværs over øen Fuerteventura, da han har set for meget.
Samtidig er Celesta Almuz Ameida, den berømte krimiforfatter, strandet på selvsamme ø grundet en genstridig sandstorm. Hendes research af Erhard, der oprindeligt skulle bruges som baggrundsstof til ny bog, leder hende alt for tæt på mafiaen på øen, De tre paver.
Thomas Rydahl har skrevet en roman, der ikke lægger sig klods op ad det, vi normalt kender som en krimi eller en traditionel spændingsroman. I stedet har han formået at sammensætte en fortælling, der giver læseren langt mere end blot gedigen underholdning og jagten på en morder eller lign. Det er tydeligt, at der er langt større emner i spil – som blandt andet menneskets evne og vilje til at overleve, og at forfatteren har lagt sig i selen for at skrive en god bog.
Man må ikke forvente at få hæsblæsende spænding, da ‘De tre paver’ indeholder en længere udstrakt historie, der i stedet indeholder en form for kontinuerlig støt stigende spænding – jeg sad dog aldrig ude på kanten af stolen under min læsning. Det er naturligvis ofte sådan med spændingsromaner, men nogle er mere uhyggelige og overraskende end andre.
Ydermere vil jeg tro, at man bør læse serien i sin kronologiske rækkefølge og ikke gøre som jeg og starte med seriens sidste udgivelse. Der var nogle helt tydelige referencer til tidligere episoder i de forrige bøger, som jeg, qua min manglende indsigt, ikke helt fangede. Jeg har kun hørt godt om seriens bøger, så måske man bør give sig selv lov til at nyde den komplette trilogi uden at “snyde” sig foran i køen.
Normalt er jeg ikke til disse lidt beskrivende og delvist langsomme romaner, men ‘De tre paver’ kan et eller andet, som jeg har svært ved at sætte ord på. Jeg blev bidt af historien, og jeg blev nødt til at finde ud af, hvem ham Erhard Jørgensen i virkeligheden var, og hvad der fik Aaz til at tage benene på nakken. Jeg læste den på kun 3 dage, selvom romanen indeholder 550+ sider, hvilket, selv i mit bogblogger-tempo, er lidt af en bedrift.
Kan du lide spændingsromaner i al sin enkelhed, så vil tænderne formentlig løbe i vand, når du får fingrene i Thomas Rydahls seneste udgivelse.
Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Politikens Forlag.
KARAKTER
Ingen kommentarer