Endnu engang har jeg læst en efterfølger til en fremragende 1’er. Desværre har jeg ikke anmeldt ‘Svinehunde’ af Lotte og Søren Hammer, som efter min mening er klart den bedste af de to, jeg endnu har læst. Læs min anmeldelse af Alting har sin pris lige her.
Vi følger endnu engang med i Drabchefens, Konrad Simonsen, arbejde. Bogen er ikke en decideret efterfølger til sin forgænger, så man kan uden problemer læse 2’eren uden at have stiftet bekendtskab med ‘Simon’ og hans hold.
Bogen starter meget klassisk med, at en ung kvinde bliver fundet dræbt på en makaber og iscenesat facon. Det er meget tydeligt for Konrad Simonsen, at de højst sandsynligt har fat i en gerningsmand, der i forvejen er kendt af politiet. Simon, som Konrad Simonsen bliver kaldt af venner og kollegaer, har tidligere haft en beklagelig sag, hvor politiet ikke formåede at finde frem til den rette drabsmand. Dette resulterede i en uskyldig anklage, der senere endte i et selvmord.
Derfor føler hele efterforskningsholdet sig en smule personligt involveret i sagen, når de giver sig i kast med efterforskningen af den nyopdagede kvindes morder.
Morderen afsløres relativt hurtigt i bogen, hvilket er lidt synd. Min personlige præference er, at den skyldige holdes skjult længe.
Jagten er går derfor ikke på at finde frem til den skyldige, men derimod at finde frem til vedkommendes bestemmelsessted.
Bogen har en sløv start, fornuftig midte og en sløv afslutning. Især afslutningen kunne efter min mening være skrevet langt mere detaljeret og beskrivende – den er ganske enkelt kedelig og forudsigelig. En skuffelse når man har læst deres første udgivelse om drabchefen Konrad Simonsen.
KARAKTER
Ingen kommentarer