”Eksploderende skadedyr” er den 5. bog i serien om efterforskningslederen Roland Triel og hans team.
En voldsom eksplosion i en lille lejlighed i Valby sætter handlingen i gang. En narkoman fastbundet til et bord er blevet sprængt i stumper og stykker, og gerningsmanden har efterladt en kort lille hilsen og underskrevet sig ’Sweeperen’.
Roland Triel og hans faste kolleger i Københavns Politi bliver naturligvis sat på sagen, som ikke bliver mindre dramatisk og alvorlig af, at der efter kort tid sker endnu en voldsom eksplosion, og her har ofret været bundet til en stol og har fået en stang dynamit i munden, så det står klart for Triel og hans team, at det igen er ’Sweeperen’ der har været ude i en eller anden form for hævnakt eller selvtægt, hvor udfordringen for Triel og co. i første omgang er at finde motivet og sammenhængen mellem ofrene og gerningsmanden.
Samtidig er Triel voldsomt presset af, at hans datter er blevet kidnappet af den androgyne og psykotiske Inge Renee Janné, hvis ligeså psykisk ustabile mor i sin tid brutalt myrdede Triels kone og skamferede datteren. Denne sideløbende historie med kidnapningen af datteren og truslerne mod Triel fylder mere i bogen end selve opklaringen af bombedrabene og nuanceres yderligere af, at den geschæftige freelancejournalist Klaus Fortmann sammen med en journalistelev ihærdigt søger at opspore kidnapperne i håbet om at få en god historie.
Dennis Jürgensen har endnu en gang formået at skrue en god og spændende historie sammen, og jeg kan godt lide, at han fortsat – og helt i tråd med de 4 foregående bøger i Triel-serien – starter med 100 km/t på 4 sekunder og bliver i overhalingsbanen hele romanen ud. Jeg er dog lidt ked af, at den spændende figur, journalisten Thor Brandt stort set er skrevet ud af historien, og at den sprængfarlige og dynamiske relation, der i de fire foregående bøger har været mellem de to personligheder – gående fra indædt fjendskab til gensidig respekt og venskab – nu ikke længere eksisterer. Det interessante psykologiske fjendskab/makkerskab, der var mellem Brandt og Triel, formår den sensationssøgende erstatning, journalisten Fortman ikke at bidrage til.
Dennis Jürgensen har i det forholdsvis korte tidsforløb fra slutningen af 2014 og til nu i efteråret 2018 skrevet 5 fyldige krimier i Triel-serien – og respekt for det! Men hvis jeg nu skal tillade mig at forholde mig lidt kritisk til en ellers god og dygtig krimiforfatter, så er det måske lidt krimi-fabrikken, der er i gang i et sejt og konstant treholds-skift, og måske skal Jürgensen passe lidt på med ikke at strække Roland Triels private personlige tragedie med de gentagne anslag mod hans datter ud i det tilsyneladende uendelige.
En god veldrejet krimi med fuld fart frem hele vejen igennem, som sagtens kunne have fået 4 ud af 5 stjerner, men som ender med 3 stjerner som følge af forløbet af den lidt for forudsigelige parallelhistorie.
KARAKTER
Ingen kommentarer