‘Ritualet’ eller ‘Der Pass’, som den hedder på det oprindelige sprog, er en tysk-østrigsk thrillerserie, der kan streames på DRs digitale applikation. Serien består af fire afsnit, der alle varer fra halvanden time til en time og 50 minutter helt uden at miste intensiteten.
Der er ingen tvivl om, at serien er inspireret af den dansk-svenske ‘Broen’. Jeg ved ikke, om folkene bag serien har udtalt, hvorvidt ‘Broen’ har været en inspirationskilde, men det tænker jeg. På trods af at “konceptet” – i form af politiarbejde på tværs af landegrænser – er blevet kopieret til landene syd for vores grænse, er det på ingen måde en replika. Hverken gerningsmand eller plot er duplikeret til andre lande, men i stedet har skaberne kreeret helt nye og grufulde mord.
Udover en eminent og medrivende krimiserie på fire afsnit får vi også helt vildt flotte naturbilleder, der viser passet fra dets absolut bedste sider. Der bliver i den grad kræset om seerne, når dronerne eller helikopterne flyver henover skove og mellem passet.
Hovedpersonerne i ‘Ritualet’ er Ellie Stocker fra det tyske kriminalpoliti, som er en ambitiøs, ung, vellidt og tilmed yderst attraktiv kvinde. Ved siden af hende har vi hendes modsætning i Gedeon Winter fra det østrigske kriminalpoliti, der er en klassisk indebrændt, desillusioneret, misbrugende, korrupt og dæmonbesat mandlig politimand. Han er typen, der drikker vodka af flasken uden så meget som at krænge en lille smule på næsen. Sammen skal de forsøge at opspore en kompromisløs og lynende intelligent morder, der altid er mindst ét skridt foran sine forfølgere.
Langsomt giver morderen mere og mere af sig selv – måske ved en fejl og måske med vilje. Dette sker samtidig med at personlige forhold udvikles hos politiet og vores hovedpersoner, hvilket er med til at give ‘Ritualet’ et personligt præg. Ganske fint for helhedsoplevelsen.
Alt i alt er det en glimrende serie, der fortjener langt større opmærksomhed, end den har fået hidtil. Det eneste, der taler imod en globale succes, er det tyske sprog. Man skal i den grad følge med og læse undertekster, hvis man ikke lige er verdensmester og har tyskkundskaberne på plads. Det går ikke at hente kaffe midt i et afsnit, fordi så risikerer man at miste for meget af handlingen.
Jeg taler af bitter erfaring.
En anbefaling lyder herfra til alle de af jer, som var glade for ‘Broen’ og næsten ikke kunne leve uden endnu en sæson af de skæve karakterer.
KARAKTER
Ingen kommentarer