Falken er en ny thriller af den norske forfatter Tom Egeland. Du kender måske navnet og med god grund. Han har nemlig tidligere udgivet otte bøger om sin hovedperson Bjørn Beltø, hvor de seneste to er anmeldt her på bloggen. Lazaruseffekten og Codex.
En sporvogn i Norges hovedstad Oslo bliver kapret af bevæbnede gerningsmænd. En kvælende varm sommerdag blev lige pludselig markant anderledes for en lang række gidsler, der pludselig kan se sig selv midt i orkanens øje. De bliver låst til deres sæder med strips, og uden vand eller mad er de nødt til at vente på terroristernes næste træk og politiets reaktion.
Tom Egelands skriver på en måde, så vi næsten ikke lægger mærke til, vi vender siderne. Jeg siger ikke, det har noget at gøre med opsætningen af bogens mange sider og samtidig det relativt begrænsede indhold, men det kunne også godt lidt være derfor. Dog vil jeg fastslå, at jeg holder mest på, at det er de spændende elementer, der er afgørende for læserens vedholdende “vendehastighed”.
Det kan virke fuldstændig irrelevant at læse om, hvordan et gidsel tænker om sin kærestes gøren og laden efter sin død. Hvordan kæresten finder en ny, der indtager deres ellers fælles lejlighed og overtager fortællerens liv. Men på sin vis giver det thrilleren et niveau mere, der kan være med til at beskrive hvem karaktererne er, og hvad vi kan forvente af dem senere i bogen. Måske viser det sig, at være præcis, som afsnittet her blev indledt. Fuldstændig irrelevant.
Du skal holde tungen lige i munden, når du læser ‘Falken’, og hvis jeg må komme med en klar anbefaling, så er det, at du giver dig selv “tid” til lige at læse, hvor vi er henne i historien. Skiftene mellem scenerne sker så hurtigt og ofte, at man nogle gange lige skal genlæse, hvem der sagde hvad til hvem, og hvor det foregik. Men selvom det er lige før, man mister pusten, så er det også netop disse hyppige brud, der giver bogen liv. Foruden ville Tom Egelands seneste udgivelse ikke være spændende og/eller noget særligt.
Jeg har altid været fascineret af krigen i Bosnien. Ikke fordi jeg sympatiserer med den eller andet – og jeg skal også lige skynde mig at sige, at det er forfærdeligt, hvad der skete i årene 1992-1995 – og ikke fordi, jeg synes det var herligt, hvad der skete. Men det er en af de krige, som jeg kan huske, der er blevet snakket en hel del om i min barndom.
Jeg er for ung til selv at kunne huske noget fra nogen nyhedsudsendelser el.lign., men jeg har gennem hele min opvækst og voksne liv hørt om den etniske udrensning og de forfærdelige hændelser, der fandt sted mellem de tre etniske grupper.
‘Falken’ har nogle fiktive beskrivelser af, hvad der muligvis skete dengang. Der er ganske givet ingen fiktion uden et snert af virkelighed, men ja. Handlingen er derfor også en af grundene til, jeg fandt bogen særligt interessant.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine. Tusind tak for bogen.
KARAKTER
Ingen kommentarer