Brudzonen er tredje, selvstændige bind om kringlede forbrydelser på Bornholm. Bøgerne er skrevet af den danske forfatter Pernille Boelskov, hvor hun kigger nærmere på den interessante historie, der også hører til den skønne solskinsø.
En mand bliver fundet død under mistænkelige omstændigheder. Lars Bohn, der netop har lidt en stor sorg i tabet af sin kone, bliver sat på sagen og skal forsøge at opklare, hvad der er hændt med den afdøde. Agnethe Bohn forsøger så vidt muligt at hjælpe en alenefar med at få lov til at beholde sit barn, hvilket kræver flere ofringer end først antaget. Samtidig skal det vise sig, at det traume, der har fulgt ham siden barndommen, er farligere for både ham og Agnethe.
For lige at starte et helt andet sted, end hvad jeg mener om ‘Brudzonen’, så nævnte jeg i min anmeldelse af Sara Blædels roman ‘Pigen under træet’, at mit eneste forhold til Bornholm er, at jeg tidligere har besøgt øen sammen med min skoleklasse i forbindelse med en udflugt i folkeskolen. Pernille Boelskovs store indsigt i øens historie samt hendes blik for de små detaljer kan sammen med en solid omgang fiktion få det pæne glansbillede af Bornholm til at krakelere en smule for mit vedkommende – og det siger jeg som den største cadeau.
En ung homoseksuel mand – selve dette faktum er egentlig ikke så vigtigt, men det er relativt vigtigt for opklaringen – er fundet død ved, hvad der ligner, kvælning. Det ligner til dels en fejlagtig sexleg, og det kunne ligeledes ligne et overlagt mord. Politiet afhører en tidligere date for at finde frem til, hvorvidt det skulle vise sig at være førstnævnte, der lå til grund for dødsfaldet. En vigtig pointe at slå fast er måske, at den afdøde arbejdede som ph.d. studerende i arkæologien, og derfor forsøgte at opspore en masse viden om Bornholm og øens historik.
Som jeg nævnte tidligere, følger bogen to spor. En polsk mand har mistet sin kone i barselssengen og vil ikke tale grundet ting i fortiden. Hans historie var for mig at se den stærkeste af de to og samtidig den, der for mig var mest interessant og nærværende. Men det ene spor kan ikke eksistere uden det andet, og af samme grund står begge fortællinger rigtig stærke.
Jeg synes, at Pernille tager fat i noget rigtig interessant, og hvis der er en smule sandhed i dette, hvilket jeg ikke aner noget om, gør det kun ‘Brudzonen’ endnu mere dyster, end den er som fiktion.
På en eller anden måde mindede romanen mig lidt om en tidlig Jussi-roman med den historiske beretning, der løbende udfoldes – det eneste, der manglede, var blot de historiske flashbacks.
Det er første krimi, jeg læser af forfatteren, men det er altid interessant med krimier, der har sin gang på en ø. Der gør det lidt mere spændende hos mig, og jeg tænker derfor også, at det ikke er sidste gang, jeg læser noget fra bornholmerens pen.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt af forfatteren som anmeldereksemplar – tak for bog og for lidt mundgodt.
KARAKTER
Ingen kommentarer