Halvmorderen er en ny roman med snert af krimi skrevet af den svenske forfatter Håkan Nesser. Det er altså ikke en klassisk kriminalroman, men, som undertitlen også nævner, en krønike over et liv.
En ældre herre ved navn Adelbert Hanzon lever et ensomt og lettere alkoholiseret liv. Hans eneste ven, en gnavpot, der har sat sig for at gøre livet surt for Adelbert, inviterer, trods mange skænderier, ofte på et glas whisky. Denne nabo skal på trods af uoverensstemmelser vise sig at blive en vigtig allieret i en forsøget på at hitte rede i begivenhedernes udfald for over 40 år tilbage.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen anelse om, hvor jeg skal starte eller slutte med denne anmeldelse. Det er første gang, jeg skal anmelde en roman, der er skrevet som en krønike, og af samme grund har jeg ikke rigtig nogen erfaring at trække på. Hvorom alting er, så giver jeg det alligevel et skud så godt, som jeg nu engang kan.
Inden anmeldelsen for alvor kommer i gang, så undrede jeg mig over, hvorfor jeg modtog Samarin (mod halsbrand) sammen med bogen fra forlaget. Min første tanke var, at det kunne være fordi, at forlaget måske mente, at mine anmeldelser generelt er lidt for hårde og kritiske, og der på den måde kun bliver delt ‘sure opstød’ af undertegnede. Men det skulle vise sig, at hovedpersonen i bogen hyppigt anvender Samarin for at slippe for en masse mavesyre.
Halvmorderen er faktisk en underholdende bog, der beskriver en ældre herres kamp mod alderdommen, og alt hvad der hører til. Med et inderligt ønske om at skrive en krønike over sit liv, kommer Adelbert til at genleve mange af de oplevelser, han har haft som barn og som ung. Disse flashbacks giver en god forståelse for, hvem vores hovedperson er blevet til i nutiden. Det er dog nødvendigt at læse hele bogen for at få alt med – som det gør sig gældende med alle andre bøger.
Man skal holde tungen lige i munden, fordi bogens handling ofte springer frem og tilbage i tiden. Adelbert Hanzon, som fortæller og skriver bogens historie, bliver ramt af fortidens kærlighed og bliver nødt til at jagte den på ny på trods af alderdommen.
Selvom handlingen og “plottet” kan synes lige til, så tager bogen alligevel en drejning til sidst, der sætter tingene en lille smule i relief.
Alt i alt var denne korte udgivelse ikke umiddelbart min kop te, selvom jeg godt kan se den fine fortælling, der gemmer sig. Umiddelbart er jeg mere til højt tempo og vilde actionscener, og dem skal man altså lede længe efter i Halvmorderen – så er I advaret.
Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.
KARAKTER
Ingen kommentarer